Microsoft Azure Cloud Engineer

HOFOR

  • København
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 16 dage siden
Kan du levere tårnhøj brugervenlighed til alle medarbejdere i HOFOR gennem en moderne Cloud Platform i en forsyningsvirksomhed med ambitiøse bæredygtige mål?For at HOFOR kan skabe bæredygtige byer gennem klimavenlige tiltag, kræver det effektive og sikre digitale løsninger.
HOFOR transformeres i disse år med Digitalisering som det primære værktøj, og vi søger derfor en erfaren Cloud Engineer med gode sociale egenskaber. Så hvis du brænder for at få fingrene i Microsoft cloudteknologier hver dag - så hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt.
4 gode grunde til at arbejde sammen med os:
  • Du brænder for at arbejde med de nyeste teknologier
  • Du ønsker at arbejde målrettet med et større IT-transformationsprojekt der rammer hele HOFOR
  • Du bliver en del af en større dagsorden med løbende fokus på din egen udvikling
  • Du ønsker at tage del i en åben og tillidsbaseret kultur med daglig sparring fra dygtige kolleger
Bliv en del af Cloud Center of Excellence (CCoE)
Som Cloud Engineer i vores CCoE bliver du et omdrejningspunkt i udviklingen og vedligeholdelsen af vores cloudkompetencer. Målet for CCoE er at levere en sikker og kosteffektiv cloud platform der dækker hele forretningens behov. Vi arbejder hver dag på at transformere vores infrastruktur til cloud og derfor har vi brug for flere dygtige kolleger til at sikre, at denne udvikling sker effektivt og med høj kvalitet i den enkelte leverance.
Som Cloud Engineer vil dine arbejdsopgaver være at:
  • Designe, implementere og optimere cloudløsninger på Microsoft 365 og Azure
  • Arbejde tæt sammen med applikationsteams for at understøtte deres krav og sikre en effektiv implementering af cloudplatforme
  • Konfigurere og administrere cloudressourcer for at sikre høj tilgængelighed, skalerbarhed og ydeevne
  • Identificere og implementere kontinuerlige forbedringer af vores cloud-arkitektur og processer
  • Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af DevOps-principper på tværs af teams
Fuld udnyttelse af Microsoft 365 platformen
Den ideelle kandidat har en uddannelse, som giver dig forudsætninger for at indtræde i stillingen og lysten til at arbejde med Microsoft 365 og Azure. Vi arbejder agilt og forventer, at du har erfaring med at arbejde agilt samtidig med, at du trives i et DevOps-miljø.
Den ideelle kandidat vil kunne tilbyde følgende:
  • Solid praktisk erfaring med M365 cloud-platformen og dyb forståelse af både Office 365, Entra ID, sikkerhed og compliance
  • Indgående erfaring med at fejlfinde og løse tekniske problemer i cloud-miljøet
  • En positiv og proaktiv tilgang til problemløsning, så du kan bidrage til effektiv færdiggørelse af teamets leverancer - også når din kollega har brug for hjælp
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Relevante certificeringer som f.eks. MS-102 (MS-102T00)
Microsoft 365 Administrator (MS-102), Microsoft ldentity and Access Administrator (SC-300) eller lignende vil være en fordel.
Dine kolleger glæder sig til at byde dig velkommen
Du bliver en del af afdelingen IT Strategi & CCoE og vil referere til teamlederen for Cloud Automation & Platform. Teamet er Cloud Center of Excellence for HOFOR og således et ankerpunkt i organisationen, når det handler om cloudteknologi.
Afdelingen består aktuelt af 20 medarbejdere, og dine nærmeste kolleger på platformsområdet omfatter 6 Cloud Engineers og 4 konsulenter med fokus på at understøtte forretningen med effektive cloudbaserede services. Afdelingens overordnede fokus er at opbygge et velfungerende Cloud Center of Excellence, og sikre at IT og OT løbende optimerer udvikling, governance, arkitektur og cybersikkerhed.
Teamet hører til i vores domicil, Vejlandshus, på Ørestads Boulevard, hvor vi møder ind for at sikre, at vi udvikler gode relationer til hinanden. Her vil du møde gode kolleger i et fleksibelt arbejdsmiljø med plads til hjemmearbejde.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder bfil.Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den
18. januar 2024. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Christian Filtenborg på mail chrfil@hofor.dk. Send din ansøgning ved at klikke på "Søg stillingen" i højre side.
Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.
I HOFOR går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Derfor bedes du undlade at vedhæfte et billede.I HOFOR bliver du en del af en fælles vision: Vi vil skabe bæredygtige byer. Vi er Danmarks største lokale forsyner. Et team på mere end 1400 medarbejdere, der sørger for vand, gas og varme til mere end en million mennesker i Hovedstadsområdet. For eksempel er det os, der sikrer, at havnebadet, du hopper i om sommeren, er rent. Vi gør hverdagen lidt bedre og nemmere, men vi har også store ambitioner for morgendagen: Vi skal forbruge klogere og byen skal være bæredygtig. Det arbejder vi bl.a. på ved at investere i vindmøller, lave smarte skybrudsløsninger og opdyrke gode relationer - med andre organisationer, politikere og lokale mennesker. I HOFOR er vi altid undervejs med et nyt, spændende projekt. Så hvis du foretrækker handling frem for ord, kan vi slet ikke vente med at få dig med på holdet.

HOFOR

Lignende jobs

  • Microsoft Azure Cloud Engineer

    HOFOR

    • København
    For at HOFOR kan skabe bæredygtige byer gennem klimavenlige tiltag, kræver det effektive og sikre digitale løsninger. HOFOR transformeres i disse år med Digitalisering som det pr…
    • 16 dage siden
  • IT Engineer med solide Microsoft-kompetencer

    Kobenhavns Lufthavne A/S

    • Kastrup, Hovedstaden
    Føler du dig hjemme blandt 500+ servere? Kan du tage godt imod de virkelig mange forskellige opgaver vi får hver måned? Og har du lyst til at være en del af arbejdet sammen med et …
    • 17 dage siden
  • IT Engineer med solide Microsoft kompetencer

    Københavns Lufthavne

    • Kastrup, Hovedstaden
    Føler du dig hjemme blandt 500+ servere? Kan du tage godt imod de virkelig mange forskellige opgaver vi får hver måned? Og har du lyst til at være en del af arbejdet sammen med et …
    • 17 dage siden