IT Engineer med solide Microsoft kompetencer

Københavns Lufthavne

  • Kastrup, Hovedstaden
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 17 dage siden
Føler du dig hjemme blandt 500+ servere? Kan du tage godt imod de virkelig mange forskellige opgaver vi får hver måned? Og har du lyst til at være en del af arbejdet sammen med et stort udvalg af dine kompetente kollegaer?I Københavns Lufthavne (CPH) styrker vi vores Microsoft serverområde, og det er her, du kommer ind i billedet.
Vi søger nemlig vores næste kollega til infrastrukturteamet, hvor vi drifter infrastrukturen i Nordens største lufthavn.Om at være IT Engineer | Infrastruktur - Servere - Forbedringer og mulighederJobbet spænder over mange forskellige kompetencer og ansvarsområder på serverplatforme - men også andre Microsoft-infrastrukturkomponenter. Dine primære opgaver er at drifte servere, herunder fejlsøgning, automatisering, optimering, opgradering, sikkerhed og dokumentation.Vi ser særligt frem til, at du bidrager med at
  • Håndtere de daglige sager med fejlsøgning og udbedring af fejl
  • Udrulle nye servere og software
  • Skrive dokumentation på nye og eksisterende systemer
  • Identificere forbedrings- og automatiseringsmuligheder
I samarbejde med dine både dygtige og behagelige kolleger tilrettelægger du nye aktiviteter samt videreudvikler afdelingens processer og procedurer til gavn for hele lufthavnen.Om hvordan du lykkes i jobbet | Nysgerrighed - Kendskab - Optimering
Du lykkes på den korte bane, når du har sat dig godt ind i dine arbejdsområder og kan varetage de fleste daglige opgaver. Du har fået et indblik i, hvad dine kolleger kan hjælpe dig med - og de kender dine kompetencer.Du lykkes også, når din nysgerrighed gør, at du med sikker hånd sætter dig ind i de forskellige systemer, problemstillinger og løsninger én efter én.På den længere bane lykkes du, når du selvstændigt håndterer systemer, aftaler og processer. Du handler på eget initiativ på mindre opgaver, som skal løses på tværs af IT-afdelingerne.Fra din første dag støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring indenfor server-drift, og at du er klar på, at vi sammen kan lære af hinandens kompetencer og optimerer på vores processer og procedurer.Du bliver et hit hos os, hvis du har en bred viden om infrastruktur i større enterprise-miljøer og god forståelse for flere af disse områder
  • Windows Server platforme - drift, fejlsøgning og sikkerhed
  • Microsoft Active Directory / Entra ID
  • Deploy og decom af servere
  • Certifikat-håndtering
  • Scripting og automatisering
  • ITIL-processer
Vi går langt for at sikre, at IT er en medspiller for vores kolleger, og, at passagerer kommer hurtigt og turbulensfrit gennem lufthavnen. CPH består af mange områder, som alle er afhængige af hinanden, så samarbejde og kommunikation er en stor del af vores hverdag.Om afdelingen | Udfordringer - Engagement - Godt humør
Du indgår i vores Core Infrastructure team. Teamet består af ni personer, der arbejder med forskellige teknologier indenfor servere, databaser og monitorering. Fem af os arbejder direkte med Microsoft-servere og de tilhørende teknologier.Din primære samarbejdspartner i opstarten bliver vores gode kollega Jonas, som ligesom resten af teamet glæder sig til at du starter i CPH.”Jeg er spændt på at byde dig velkommen i vores team! Vi tilbyder udfordrende arbejdsopgaver og har en støttende kultur, der fremmer vores fælles udvikling. Pak dit engagement, lærevillighed og gode humør i kufferten og kom med ombord” siger Jonas, Systemkonsulent i Core Infrastructure.Om Michael, din nye leder | Tillid - Baner vejen - Fleksibilitet
Jeg har stor tillid til mine medarbejdere. Det er jer, der ved hvilke opgaver, der er vigtigst, og hvordan de bedst løses. Ved tvivl agerer jeg sparringspartner for dig, og er med til at træffe beslutningerne.
Min fornemste rolle er at rydde de sten af vejen, der eventuelt måtte være. Så kan du og dine nye kollegaer fokusere på det, I er bedst til, og som giver størst værdi for lufthavnen.Fleksibilitet er vigtigt for mig, og som del af mit team kan du i høj grad selv planlægge din arbejdsform og tid.Om os | Hvad kan vi tilbydeDu bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi
  • Fleksibilitet i planlægning af dine opgaver - det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden) og gode rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv. - hvis du har interesse
  • Sundhedssikring - børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler - så du bliver ved med at synes det er sjovt at være her.
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest 28. april, da vi løbende inviterer til samtaler. Vi modtager desværre ikke ansøgninger per e-mail.Har du spørgsmål til jobbet inden da er du altid velkommen til at række ud til Senior Manager Michael Terpe Mollonyo - 3112 1190 / michael.terpe@cph.dk.Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.
Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk- både skriftligt og mundtligt.IT Engineer med solide Microsoft kompetencerOmråde: ITLokation:Københavns LufthavnJobtype: FuldtidAnsøgningsfrist: 28/04/2024Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.“Let´s travel together to at better tomorrow.” Sådan lyder vores purpose - ordene, der guider os gennem arbejdsdagen. Det er dét, der driver os til at gøre en indsats for at skabe en fantastisk lufthavn.Vi har også udvalgt fem strategiske indsatsområder, der skal føre os frem til ”a better tomorrow”. Vi vil:- Udvide vores positive rolle i samfundet og bidrage til bæredygtige rejser- Løfte passagerrejsen og shopping-oplevelsen til et nyt niveau- Skabe en digital og datadrevet lufthavn- Bygge CPH til den næste generation- Udvikle fremtidens job og organisationI CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn.Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens.Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

Københavns Lufthavne

Lignende jobs

  • IT Engineer med solide Microsoft-kompetencer

    Kobenhavns Lufthavne A/S

    • Kastrup, Hovedstaden
    Føler du dig hjemme blandt 500+ servere? Kan du tage godt imod de virkelig mange forskellige opgaver vi får hver måned? Og har du lyst til at være en del af arbejdet sammen med et …
    • 18 dage siden
  • Microsoft Azure Cloud Engineer

    HOFOR

    • København
    Kan du levere tårnhøj brugervenlighed til alle medarbejdere i HOFOR gennem en moderne Cloud Platform i en forsyningsvirksomhed med ambitiøse bæredygtige mål? For at HOFOR kan ska…
    • 16 dage siden