IT-supporter
- Fredericia, Syddanmark
- Permanent
- Fuldtid
- brugeradministration på alle platforme/systemer
- opsætning og vedligeholdelse af computere, mobiltelefoner og printere
- support af klient OS og software, fx Windows 11, Microsoft 365 m.m.
- introduktion til IT-udstyr for nye medarbejdere
Skolen indtræder i løbet af efteråret i IT-fællesskabet IT-Center Nord, og i den forbindelse ønsker skolen en IT-supporter, der sammen med skolens medarbejdere og IT-fællesskabet bidrager til, at skolens elever, kursister og medarbejdere får den bedst tænkelige IT-support.Udover samarbejdet med IT-Center Nord, som er primær ansvarlig for skolens overordnede IT-struktur, netværk og udvikling, vil du også supplere med central support. IT-supporterens arbejde vil foregå i tæt samarbejde med skolens IT-pædagogiske konsulent, bibliotekar, de digitale vejledere og de tekniske servicemedarbejdere på de tre afdelinger.Du vil dagligt være i kontakt med mange brugere, ligesom brugerne har vidt forskellige IT-kompetencer. IT er ikke lige let for alle, så du skal have en evne til at sætte dig ind i brugernes IT-udfordringer, ligesom du skal være god til at kommunikere med brugere og medarbejdere og sætte dine IT-kompetencer i spil.Da der i det daglige er mange og varierende opgaver, er det vigtigt, at du er i stand til selvstændigt at planlægge og prioritere dit arbejde og håndtere mange samtidige opgaver. Vi forventer, at du udviser engagement og tager ansvar for dine opgaver og for den fælles IT-opgaveløsning på skolen.Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø, hvor faglig sparring er en selvfølge. Vi sætter en ære i at levere en høj kvalitet i arbejdet og yde den bedst mulige service til vores brugere. Du får stor indflydelse på din hverdag, og vi forventer, du bidrager til arbejdsmiljøet med en positiv tilgang.Det er et krav, at du har en uddannelse som IT-supporter eller tilsvarende. Vi ser gerne, at du har erfaring med arbejdet som IT-supporter på en erhvervsskole eller anden uddannelsesinstitution.Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du kan leve op til de fleste af følgende krav.
- Har erfaring med Microsoft Windows OS
- Har erfaring med opsætning og vedligeholdelse af netværksudstyr
- Har erfaring med Office 365 og Microsoft Teams
- Er imødekommende og udadvendt med gåpåmod og godt humør
- Kan formidle viden til personer med vidt forskellige indgangsvinkler til IT
- Har erfaring med sagsbehandlingssystemer ved supportsager
Hos Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens tilbyder vi:
- En central rolle i en dynamisk organisation med ambitiøse mål for vore elever og kursister
- Et engageret og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med dedikerede kolleger
- En hverdag med højt til loftet, uformel omgangstone og masser af energi
- Muligheden for at gøre en reel forskel for fremtidens velfærdsmedarbejdere
- Tiltrædelse: 1. november 2025 (gerne tidligere).
- Arbejdssted: Du skal regne med at skulle fordele din arbejdstid på vore tre afdelinger - Fredericia, Vejle og Horsens, men du er selv med til at fordele din arbejdstid på de tre afdelinger.
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst:
- Ansøgningsfrist: Søndag den 14. september.
- Samtaler: Afholdes på skolen i Fredericia, onsdag den 17. september.