
Social- og sundhedshjælperelev til Esbjerg Kommune
- Esbjerg, Syddanmark
- Permanent
- Fuldtid
Som social- og sundhedshjælper er din vigtigste opgave at samarbejde med den enkelte borger om at skabe et så godt hverdagsliv som muligt. Du møder mennesker, der er svækkede på grund af alder eller sygdom, og som har brug for dig, din støtte og vejledning, for at kunne klare sig.Du er som social- og sundhedshjælper optaget af, sammen med dine kolleger, at give hjælp til selvhjælp, det vil sige rehabilitering. Det betyder, at du motiverer og guider den enkelte borger til at klare mest muligt selv i hverdagen. På den måde får borgeren en bedre hverdag og en højere livskvalitet. Du kommer også til at hjælpe borgeren med for eksempel rengøring, tøjvask, mad, træning, personlig pleje og omsorg.Du er en gennemgående person i den enkelte borgers hverdagsliv, og du har afgørende betydning for borgerens sundhed, livsstil og livskvalitet.Hvordan er det at være elev i Esbjerg Kommune?
Som social- og sundhedshjælperelev i Esbjerg Kommune bliver du klædt på til at tage hånd om andre. Og vi tager hånd om dig. Vi har fokus på, at du trives hele vejen igennem din elevtid, og at du bliver en dygtig social- og sundhedshjælper.I løbet af din uddannelse skal du i oplæring. Al din oplæring vil finde sted på det samme oplæringssted i enten vores hjemmepleje eller på et af vores plejehjem, og en oplæringsvejleder vil følge og vejlede dig igennem hele uddannelsen for at understøtte dig, din trivsel og din læring.Uanset hvor du er i oplæring, er omdrejningspunktet borgerne.Hvad forventer vi af dig?
Som elev i Esbjerg Kommune forventer vi, at du har lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt. Du kan lide at arbejde med mennesker, og du ønsker at gøre en forskel for andre.Opstart
Der er flere veje for dig, der vil være social- og sundhedshjælperelev i Esbjerg Kommune. Vi hjælper dig med at finde det uddannelsesforløb, der passer til dig.Hvis du har en gymnasial eksamen, får du merit for grundforløbet og skal derfor kun have 2,5 dag med førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, før du kan starte på hovedforløbet.Læs mere om at være ansat som elev i Esbjerg Kommune lige her:Løn og ansættelsesvilkår
Som elev får du løn under din uddannelse.Hvis du er over 25 år, kan du få voksenelevløn. Din arbejdstid er 37 timer om ugen.Det praktiske
Når du søger en elevansættelse hos os, er det vigtigt, at du vedlægger:
- Grundforløbsbevis, hvis du har gennemført grundforløb 2
- Karrierevejledning fra skolen
- Real Kompetence Vurdering (RKV), hvis du er over 25 år.
- Individuel kompetencevurdering, hvis du er under 25 år og har en gymnasial eksamen.
- Kompetencevurdering hvis du er under 25 år.
- Hvis du søger genoptag eller overflytning fra en anden skole end SOSU Esbjerg, har vi brug for:
- Dokumentation for beståede oplæringsperioder (Erklæring om oplæring)
- Dokumentation for beståede skoleperioder (Kan indhentes hos den skole, du har været tilknyttet)
- Søg inden 6. august 2025, hvis du vil ansættes til hovedforløbet i oktober 2025. Samtaler holdes i uge 34.
- Søg inden 26. november 2025, hvis du vil ansættes til hovedforløbet i marts 2026. Samtaler holdes i uge 50.
Får du et afslag på din ansøgning, er Esbjerg Kommune forpligtet til at registrere afslaget. Oplysningerne registreres på Lærepladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for It og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Helen Ahrendsen, 21 12 55 70Ansøgningsfrist
26. november 2025Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.