
Social- og sundhedsassistentelever til Esbjerg Kommune
- Esbjerg, Syddanmark
- Permanent
- Fuldtid
Der er flere veje for dig, der vil være social- og sundhedsassistentelev i Esbjerg Kommune. Vi hjælper dig med at finde det uddannelsesforløb, der passer til dig.Du kan søge om ansættelse på grundforløb 2 som social- og sundhedsassistentelev, hvis du er over 25 år.Er du i gang med grundforløb 2, skal du være opmærksom på, at du først kan søge en stilling som elev hos os, når din skole har udarbejdet en karrierevejledning, der er et dokument, som vurderer om du er bedst egnet til en social- og sundhedsassistent- eller -hjælperuddannelse.Hvis du har en gymnasial eksamen, får du merit for grundforløbet og skal derfor kun have 2,5 dag med førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, før du kan starte på hovedforløbet.Læs mere om at være ansat som elev i Esbjerg Kommune lige her:Løn og ansættelsesvilkår
Som elev får du løn under din uddannelse.Hvis du er over 25 år, kan du få voksenelevløn. Din arbejdstid er 37 timer om ugen.Det praktiske
Når du søger en elevansættelse hos os, er det vigtigt, at du vedlægger:
- Grundforløbsbevis, hvis du har gennemført grundforløb 2
- Karrierevejledningsdokument udarbejdet af skolen for dig, der er i gang med eller har gennemført grundforløb 2
- Real Kompetence Vurdering (RKV), hvis du er over 25 år
- Individuel kompetencevurdering, hvis du er under 25 år og har en gymnasial eksamen.
- Kompetencevurdering hvis du er under 25 år.
- SSH-bevis og -karakterbevis, hvis du har gennemført en social- og sundhedshjælperuddannelse
- Hvis du søger genoptag eller overflytning fra en anden skole end SOSU Esbjerg, har vi brug for:
- Dokumentation for beståede oplæringsperioder (Erklæring om oplæring)
- Dokumentation for beståede skoleperioder (Kan indhentes hos den skole, du har været tilknyttet)
- Søg inden 6. august 2025, hvis du vil ansættes til grundforløbet i september 2025 eller til hovedforløbet i oktober 2025. Samtaler holdes i uge 34.
- Søg inden 26. november 2025, hvis du vil ansættes til grundforløbet i januar 2026 eller hovedforløbet i marts 2026. Samtaler holdes i uge 50.
Får du et afslag på din ansøgning, er Esbjerg Kommune forpligtet til at registrere afslaget. Oplysningerne registreres på Lærepladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for It og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Helen Ahrendsen, 21 12 55 70Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.