eCommerce Specialist

Stark

  • Aarhus, Midtjylland
  • Midlertidig
  • Fuldtid
  • 9 dage siden
Leder du efter et spændende job, hvor dine evner inden for eCommerce kan udfolde sig? Har du flair for service og kundekontakt? Og kan du formulere skarpe og præcise produktbeskrivelser? I STARK-Huset søger vi lige nu en engageret eCommerce Specialist til et barselsvikariat, der ønsker at være med til at forme sin egen og STARKs fremtid som landets førende distributør af byggematerialer.Din rolle som eCommerce Specialist i STARK
Du bliver en del af eCommerce-afdelingen på Hovedkontoret i Viby J, Aarhus, hvor vi sidder 11 dedikerede medarbejdere, som målrettet arbejder med at give håndværkere, virksomheder og private kunder den bedst mulige oplevelse online. Som STARKs nye eCommerce Specialist vil du få en vigtig rolle i at styrke vores produktunivers og servicere kunderne i hverdagen, i samarbejde med resten af teamet. Det betyder, at du:Sikrer, at kunderne altid kan finde og forstå de rigtige produkter via præcise beskrivelser, relevante følgevarer og tydelig information.Håndterer kundespørgsmål via telefon og mail samt sikrer professionel support i alle led.Behandler ordrer – fra enkle til mere komplekse – og følger op på aftalte initiativer.Bidrager til salgsrelaterede opgaver og skaber høj kundetilfredshed.Arbejder struktureret med analyser, planlægning og deadlines.Vi sørger selvfølgelig for grundig oplæring samt løbende muligheder for træning og udvikling, så du kan yde dit bedste og vokse i din rolle i STARK.Vores nye eCommerce Specialist
Du vil blive en del af at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighed, passion og stolthed overfor vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde.For at trives i denne rolle er det vigtigt, at du tager ejerskab over dine opgaver og lægger vægt på det gode samarbejde. Du er løsningsorienteret, nytænkende og ser muligheder frem for begrænsninger, samtidig med at du evner at arbejde systematisk med fokus på fakta, detaljer og deadlines.Den rette kandidat, for os, har gerne erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med både kundeservice og produktrelaterede opgaver i eCommerce.
Det er vigtigt at vi er tæt på vores kollegaer i STARK forretningerne, for at forstå deres behov og muligheder. Kendskab til vores produkter eller erfaring fra branchen kan derfor være en fordel, men alternativt skal interessen og nysgerrigheden være stor for at lære vores forretning at kende.Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil vi sørge for en grundig oplæring, så du bliver klædt på med den nødvendige viden, kompetencer og kendskab til forretningen, der skal til for at du kan opnå gode resultater i rollen.En del af STARK holdet
Hos STARK mener vi, at forskellighed er værdifuldt og er af den overbevisning, at hvert enkelt medarbejders bidrag er essentielt for virksomhedens fortsatte udvikling. Derfor er vi også stolte af, at vi kan måle stor arbejdsglæde og loyalitet blandt vores medarbejdere, hvilket vi også håber, at du vil opleve som vores nye eCommerce Specialist. Udover gode arbejdsforhold tilbyder vi personalepolitikker og vilkår, der tilgodeser dig som medarbejder i tråd med STARKs værdi om ordentlighed.Skal du med på STARK holdet?
Så send os en kort beskrivelse af hvorfor du skal være en del af holdet, som eCommerce Specialist i STARK Huset, samt dit CV via linket senest den 15. september 2025. Vi inviterer til samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 37 timer, fra d. 1. oktober 2025 til og med den 31. juli 2026.Har du spørgsmål jobbet, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK Huset som din kommende arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Head of eCommerce, Kristian Klesner på telefon +45 28124590 eller mail kk@stark.dk.Vi ser frem til at modtage din ansøgning.Om STARKSTARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 19.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.

Stark