IT-specialist til IT-datateamet til Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland

  • Aarhus, Midtjylland
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 9 timer siden
Bliv IT-specialist i et engageret IT-datateam hos Blodprøver og Biokemi, Aarhus UniversitetshospitalBrænder du for IT og vil du være med til at sikre stabil drift af IT-systemer, applikationer og data i sundhedssektoren?
Ønsker du at gøre en forskel for patientbehandlingen gennem pålidelig IT-understøttelse?
Så er denne faste fuldtidsstilling i vores IT-datateam måske noget for dig!Om os
Blodprøver og Biokemi på Aarhus Universitetshospital er en af landets største kliniske biokemiske afdelinger. Vi analyserer årligt ca. 13 millioner prøver, håndterer over 1 million patientkontakter og leverer hurtige og præcise resultater til hospitalet, praktiserende læger og andre samarbejdspartnere.IT-Datateamet består af 6 medarbejdere med forskellig faglig baggrund, som arbejder tæt sammen i et dynamisk team. Vi sikrer stabil drift, udvikler dataudtræk til beslutningsstøtte og integrerer løsninger, der understøtter laboratoriets daglige arbejde.Din rolleSom IT-specialist bliver du en vigtig del af den daglige drift og udvikling af laboratoriets IT-systemer.
Du indgår i et tæt tværfagligt teamsamarbejde, hvor vi arbejder mod fælles mål og trækker på hinandens styrker. Vi tror på, at vi sammen skaber de bedste løsninger og et arbejdsmiljø, hvor alle trives og udvikler sig.Dine opgaver bliver bl.a.
  • Yde brugersupport og løse tekniske problemer
  • Drifte, vedligeholde og fejlfinde på IT-systemer og applikationer
  • Integrere analyseudstyr med laboratoriets IT-systemer
  • Udvikle og optimere IT-løsninger
  • Håndtere data og udarbejde dataudtræk til beslutningsstøtte
  • Udarbejde dokumentation og brugervejledninger
  • Oplære og supportere brugere.
Teamets opgaver er opdelt i fire kompetenceområder; LABKA/Webreg, IT-systemer, data og applikationer. Teamets medlemmer har en central rolle i at sikre, at disse fungerer optimalt og udvikles i takt med afdelingens behov og teknologiske muligheder.Hvem er du?Du har en sundhedsfaglig baggrund (fx bioanalytiker) med interesse for IT, eller en IT-uddannelse med lyst til at arbejde i et sundhedsfagligt miljø.Vi ser gerne, at du
  • Har bred IT-viden og erfaring med soft- og hardware
  • Har interesse for softwareudvikling, datahåndtering og laboratorie-IT (Excel, Access, Microsoft SQL m.fl.)
  • Trives i teamsamarbejde
  • Er struktureret, analytisk og god til at kommunikere
  • Ønsker at videreuddanne dig inden for IT og sundhedsinformatik.
Vi tilbyder dig
  • Spændende og meningsfulde opgaver, der gør en forskel for patientbehandlingen
  • Mulighed for at indgå i en afdeling med fokus på digitalisering, datadrevet udvikling og innovation
  • Et tæt og engageret team med høj faglighed
  • Et onboardingforløb sammen med teamet
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø.
Om afdelingen
Blodprøver og Biokemi har ca. 300 ansatte og er placeret i moderne faciliteter i Skejby. Her møder du speciallæger, bioanalytikere, biokemikere, laboratorieteknikere og IT-specialister, der sammen sikrer laboratoriets centrale rolle i patientbehandlingen.Praktisk info
  • Arbejdstid: 37 timer pr. uge, fast stilling
  • Tiltrædelse: 1. november 2025 eller hurtigst muligt derefter
  • Ansøgningsfrist: Onsdag d. 17. september 2025
  • Samtaler forventes afholdt torsdag d. 25. september 2025
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål, så kontakt IT-specialist fra teamet; Christian Gundesen på eller Gitte Staffe på eller overbioanalytiker Lene Bisgaard på .Vi glæder os til at modtage din ansøgning!Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland