Enterprise Arkitekter til Cyberdivisionen i Ballerup
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkobsstyrelse
- Ballerup, Hovedstaden
- Permanent
- Fuldtid
Cyberdivisionen er Forsvarets IT leverandør og en af landets største IT-virksomheder. Vi løser drifts- og udviklingsopgaver, der sikrer kommunikation og IT for Forsvarets ansatte, uanset om de er ombord på skibe i Nordatlanten, på mission i Baltikum, eller arbejder på kaserner og kontorer et sted i rigsfællesskabet. Vi har ansvaret for at indkøbe, udvikle og drive en stor portefølje af Forsvarets IT løsninger.Arkitektursektionen hører til Center for Udvikling. Vi arbejder på tværs af Cyberdivisionen, og vi har til opgave at sikre, at vi er en troværdig og effektiv digitaliseringspartner for Forsvaret. Vi har både civil og militær baggrund og er geografisk spredt i hele Danmark. Arkitektursektionen har til huse i Ballerup.Om stillingerne
Som Enterprise Arkitekt vil din primære opgave være at sikre, at der er sammenhæng mellem strategi, forretningsprocesser og understøttende teknologi. Arbejdsopgaverne vil spænde bredt, fra overordnet strategiudvikling, over modellering, til direkte involvering i udvalgte IT projekter. Du skal blandt andet:
- Vedligeholde og dokumentere den overordnede Enterprise Arkitektur, dvs. sammenhængen mellem strategi, processer og IT understøttelse
- Videreudvikle vores Enterprise Arkitektur metoder og understøttende værktøjer
- Udarbejde og dokumentere IT strategier og etablere teknologi-roadmaps
- Rådgive Direktionen om nødvendige initiativer til sikring af robust og fremtidssikret IT arkitektur
- Etablere arkitekturprincipper og standardisering til brug i programmer og projekter
- Ad hoc sparringspartner for Programledelse, Projektledelse og Løsningsarkitekter i specifikke projekter
- Direkte deltagelse i strategiske projekter hvor arkitekturvalg er kritisk
- Deltage i arkitektur governance boards.
Vi forestiller os, at du er en erfaren Enterprise Arkitekt, der ønsker et job, hvor du kan gøre en forskel for dansk forsvar. Den ideelle kandidat har:
- Relevant videregående uddannelse inden for IT, gerne som et supplement eller overbygning til en militær karriere
- Dokumenteret erfaring som Enterprise Arkitekt fra et konsulenthus eller en større virksomhed
- Praktisk erfaring med EA værktøjer som f.eks. LeanIX, Sparx, Ardoq eller lignende
- Nysgerrig og opdateret omkring den teknologiske udvikling og hvordan den påvirker virksomheder og organisationer
- Stærke kommunikative evner på dansk og engelsk, og god til at skabe effektive relationer på tværs af større organisationer
- Struktureret og analytisk, men også iderig og kreativ i forbindelse med opgaveløsning
- Erfaringer fra lignende stillinger i Forsvaret, Politiet, eller forsvarsindustrien vil være et plus.
- En central rolle i en organisation, der gør en forskel for hele samfundet
- Gode udviklingsmuligheder gennem efteruddannelse, certificeringer og sparring med erfarne kolleger
- Et fleksibelt arbejdsmiljø med højt til loftet og frihed under ansvar
- En arbejdsplads præget af åbenhed, samarbejde og høj faglighed
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sektionschef Torben Siggaard på telefon 2477 4373 eller via e-mail fmi-c-chuaa@mil.dkHar du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716 eller via e-mail fps-mnc@mil.dk.Ansøgningsfristen er den 12. september 2025. Samtaler vil blive afholdt løbende.Stillingerne er til besættelse den 1. november 2025 eller efter aftale. Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.