
Landskabsarkitekt til Ejendomscenteret i Gladsaxe Kommune
- Gladsaxe Kommune, Hovedstaden
- Permanent
- Fuldtid
Du vil blive en del af et større fagligt fællesskab i Ejendomscenteret, hvor vi er cirka 40 medarbejdere med to andre landskabsarkitekter, arkitekter, ingeniører og konstruktører.Vi lægger vægt på, at du
- Kan fungere både som projektleder og som projekterende landskabsarkitekt. Du skal kunne løfte opgaver fra idéudvikling, skitsering, udarbejdelse af hovedprojekt, udbud, tilsyn frem til aflevering og ibrugtagning.
- Kan økonomistyre projekterne.
- Er innovativ og løsningsorienteret ift. bæredygtighed, miljørigtige tiltag, LAR mv., der understøtter FN's verdensmål og Gladsaxestrategien.
- Har erfaring med at kommunikere, skabe gode relationer og samarbejde med mange forskelligartede brugere, teknisk personale samt andre interessenter.
- Er nysgerrig og interesseret i forvaltning og udvikling af friarealer og beplantning, der understøtter brugernes behov.
- Er kreativ og selvstændig med lyst til at tilegne dig kendskab til nye spændende løsninger.
- Har et generelt kendskab til landskabsarkitektens færdigheder - gerne med vægt på plantekendskab og tilsyn
- Har minimum 3 års relevant erfaring
Med 40 medarbejdere er vi Gladsaxe Kommunes centrale kompetencecenter for byggeri, renovering, energioptimering, udvikling og vedligeholdelse af kommunens arealer og ejendomme i samarbejde med brugerne og fagforvaltningerne.Gladsaxe Kommune fik i 2024 Årets Bygherrepris i Bygherreforeningen, tidligere har vi modtaget årets Arne og årets Bæredygtighedspris - disse tilkendegivelser ser vi som anerkendelse af vores visionære arbejde her i Ejendomscenteret.Om Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune er en ambitiøs kommune og med fokus på den bæredygtige dagsorden, kommunen har med udgangspunkt i 'Gladsaxestrategien' lagt sig i front på den grønne omstilling og en bæredygtig udvikling med vedtagelse af en spildevandsplan med omfattende udbygning af afløbssystemet og fuld separering af regn- og spildevand.Med spildevandsplanen ønsker Gladsaxe Kommune sammen med Novafos at understøtte udviklingen af en bæredygtig by i social, miljømæssig og økonomisk balance i overensstemmelse med Gladsaxe Kommunes overordnede strategi for en bæredygtig udvikling; Gladsaxestrategien. Først og fremmest handler det om at gøre byen robust i forhold til et fremtidigt ændret klima samtidig med, at regnvandet håndteres mere bæredygtigt end det sker i dag. Fuld separering gør regnvandet til en ressource, så de løsninger der anlægges, kan bidrage rekreativt til byens rum, regnvand kan tilføres naturen og skabe bedre vilkår for biodiversiteten og mere regnvand kan ledes til vores vandområder.Ansættelsesforløbet Der er ansøgningsfrist fredag den 12. september 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fra den 15. til den 19. september 2025. Vi regner med, at du kan tiltræde den 1. november 2025 eller efter nærmere aftale. Du bliver ansat på overenskomstvilkår med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.Du er velkommen til at kontakte teamleder Peter Friche Madsen på telefon 61 14 22 17, hvis du har spørgsmål.I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN's verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen - med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i .Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.Tiltrædelse:1. november 2025Arbejdssted:Ejendomsafd. BygningerAnsættelsesforhold:Fuldtid