Bliv klubleder for Red Barnet Blågårds Plads familieoplevelsesklub

Red Barnet

  • København
  • Frivillig
  • Fuldtid
  • 8 dage siden
Brænder du for at give børn i udsatte positioner gode oplevelser, og vil du være med til at drive Red Barnets familieoplevelsesklub på Blågårds Plads? Så læs med her.Lige nu søger vi en leder til vores familieoplevelsesklub på Blågårds Plads. Familieoplevelsesklubberne er vores største frivillige sociale indsats i Danmark, hvor forældre og børn i alderen 5-12 år kan få nye venner og positive oplevelser. Som vores nye klubleder vil du samarbejde og dele lederansvaret med den nuværende klubleder.Vi tilbyder dig:
  • Mulighed for at bruge og udvikle dine ledelsesmæssige kompetencer
  • Guldkorn til dit CV
  • Kompetenceunderstøttende kurser og vejledning og sparring fra lokalbestyrelsen og Red Barnets sekretariat
  • En plads i et meningsfyldt fællesskab og verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation
  • Glæden ved at gøre en forskel for lokale børn og familier
Vi forventer, at du:
  • Vil være med til at lede familieoplevelsesklubben og motivere og lede de frivillige
  • Har lyst til at gøre en forskel for lokale børn og familier i udsatte positioner
  • Kan sikre et sjovt, trygt og inkluderende frivilligt fællesskab
  • Møder børn og familier i øjenhøjde og har øje for inddragelse
  • Er klar på at klare administrative opgaver i forbindelse med drift af klubben
  • Deltager i faste planlægningsmøder en gang om måneden
  • Er indstillet på at være frivillig i mindst 1 år
  • Kan kommunikere på dansk, både skriftligt og mundtligt.
I familieoplevelsesklubberne mødes klubbens deltagere og de frivillige en gang om måneden til fælles oplevelser i lokalområdet. Klubben er et trygt og inkluderende fællesskab, som danner rammen om for eksempel skovture, fisketure, kreative aktiviteter og fejring af højtider som fastelavn og påske. Aktiviteterne afholdes ca. 10 gange om året, typisk en lørdag eller søndag og varer ca. 3-4 timer.Er du interesseret?Send os din ansøgning, dit CV og eventuelle spørgsmål til stillingen via knappen ”Kontakt organisation” her på siden.Vi glæder os til at høre fra dig!I stærke fællesskaber gør vi børn stærkere.

Frivillig Job