
Debitorbogholder med sans for god kundeservice
- København
- Permanent
- Fuldtid
Som debitorbogholder får du ansvar for at sikre, at virksomhederne får betalt deres udestående. Du vil også give virksomhederne professionel rådgivning og vejledning om vores fonde. Dine opgaver bliver primært, at:
- bogføre indbetalinger og udbetalinger
- rykke virksomheder for udestående fakturaer
- afstemme konti
- vejlede vores medlemsvirksomheder via telefon og mail
- sagsbehandle konkrete forespørgsler
- sikre en enkel, effektiv og serviceorienteret kundebetjening.
Du bliver en del af Overenskomstfonde, som har til opgave at administrere overenskomstbaserede ordninger for vores medlemsorganisationer og deres mere end 25.000 medlemsvirksomheder. Det drejer sig om DA Barsel, DA/LO Udviklingsfonden, Kompetencefonde.dk og DA Feriegaranti. Vi er 18 medarbejdere i enheden, der arbejder med kundeservice i forhold til medlemsvirksomhederne, økonomistyring i de enkelte fonde og digitalisering af vores ordninger. Vi har en fagligt udfordrende arbejdsdag og et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og værdsætter en uformel tone.Om dig
Du er struktureret og resultatorienteret, og trives i en travl og dynamisk hverdag.Du har følgende kompetencer:
- erfaring med debitorbogholderi og finansopgaver
- gerne erfaring med Business Central
- du er en god kommunikatør, der formår at møde kunderne i øjenhøjde både i telefonen og på skrift
- du går struktureret til dit arbejde, og er god til at bevare overblikket
- du kan både arbejde selvstændigt, og trives med at løse opgaver som del af et team
- du er god til at videndele med dine kolleger
- du har flair for tal og it-systemer.
- har erfaring fra lignende stilling
- er en erfaren bruger af Microsoft Office, herunder også Excel
- har erfaring med Business Central og/eller Microsoft Dynamics 365.
En arbejdsplads med attraktive ansættelsesvilkår med bl.a. pensionsordning, helbredssikring, kantine, massageordning og mulighed for at være sammen med gode kollegaer i sociale sammenhænge og i vores kunst- og kulturforening, vinklub og idrætsforening.Er du interesseret?
Så send via linket en motiveret ansøgning vedlagt CV og eventuelt eksamensbevis senest mandag den 8. september 2025 kl. 12.00. Samtaleforløbet forventes at bestå af i alt to samtaler.Ønsker du flere oplysninger, eller er du bare nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte økonomichef Paul Martin Olsen på tlf. nr. 29 20 03 82 eller mail .Vi glæder os til at høre fra dig.