Klinikassistent til Den Regionale Specialtandpleje i Region Syddanmark, Sønderborg Kolding og Esbjerg

Region Syddanmark

  • Syddanmark
  • Permanent
  • Deltid
  • 15 dage siden
Klinikassistent til Den Regionale Specialtandpleje i Sønderborg søges pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale.Har du lyst til et spændende og udviklende job, hvor du møder mennesker med særlige behov? Så læs videre her: Vi søger en klinikassistent med fagligheden på plads og lyst til at blive en del af vores team.Der er tale om en deltidsstilling:- på mellem 24-32 timer, fordelt på 3-4 dage med primær arbejdssted i Sønderborg. Med fast fridag om fredagen.Viden og færdigheder:Vi ser gerne, at du
  • er empatisk og åben i din tilgang til patienter og pårørende
  • kan begå dig i en omskiftelig hverdag og er parat til at hjælpe, hvor der behov
  • er ansvarsbevidst, kan arbejde selvstændigt og har ordenssans
  • har kendskab til al dente eller et lignende system
  • har et generelt kendskab til it
  • har erfaring med patientgruppen
Afdelingens DNA:Vi har i alle sammenhænge en ambition om at sætte patienten først og se mennesket bag.Vi anerkender, at de bedste resultater skabes i fællesskaber og vi værner om det gode samarbejde mellem fagligheder både internt og eksternt.Vi vil gerne udvikle og forbedre herunder at se uhensigtsmæssige forløb og fejl som anledning til fælles læring. Vi har fokus på at sikre det gode arbejdsmiljø både fysisk og psykisk.Funktion:Den Regionale Specialtandpleje er organiseret under Bedøvelse og Intensiv på Kolding sygehus, Sygehus Lillebælt og har klinikker i Kolding, Esbjerg og Sønderborg. Du må påregne at køre til flere matrikler, ved behov. Opgaverne i specialtandplejen omfatter behandling af fysisk og psykisk udviklingshæmmede børn og voksne samt sindslidende. Dit arbejde vil være alsidigt. Der vil være dage fordelt på reception, assistance ved behandlinger, sterilisation og opvågning. Opgaverne vil omfatte klinikarbejde, kommunikation med patienter, pårørende og andre samarbejdspartnere samt forskellige administrative opgaver som opfølgning på journalmateriale og tilrettelæggelse af klinikkens drift i samarbejde med det øvrige personale.Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.Du er velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Birte Risom Windelborg på tlf. 76362840 yderligere oplysninger.Du må også gerne komme på studiebesøg for at se, hvordan vi arbejder og tale med en evt. kommende kollega.Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 18. september 2025 via link i faktaboksen i højre side.Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 39 2025. Ved ansættelse på Sygehus Lillebælt er det obligatorisk at indhente personlige referencer.Sygehus Lillebælt har en ambition om at være Patienternes Sygehus, og hos os kommer patienterne altid i første række. Sygehus Lillebælt består af Kolding Sygehus, som er Patienternes Akutsygehus, og Vejle Sygehus som er Patienternes Kræft- og Specialistsygehus.
Sammenlagt har Sygehus Lillebælt cirka 60.000 indlæggelser og 600.000 ambulante besøg om året. I alt er vi 4.600 medarbejdere, der på hvert vores område understøtter sygehusets værdier, ambitioner og drift, hvad enten det er med lægefaglig ekspertise i verdensklasse, forskning, sygepleje eller rene gulve.Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. .Der gøres opmærksom på, at Sygehus Lillebælt indhenter børne- og straffeattester i relevante tilfælde. I udgangspunktet vil der blive indhentet børneattest, hvis arbejdet indebærer kontakt til børn. Straffeattester bliver indhentet, hvis arbejdet indebærer løn-, personale- eller økonomiadministration i bred forstand, herunder også indkøb.

Region Syddanmark