Job Category: Customer Advisory & SolutionsJob Description:Vi søger en engageret skadebehandler til vores afdeling for Specialskade. Specialskade er en højt specialiseret afdeling, der behandler komplekse tab af erhvervsevne sager, som kræver dybdegående og fagligt kompleks skadebehandling.Din hovedopgave bliver at støtte selvstændige erhvervsdrivende, der er blevet syge og derfor har søgt udbetaling ved tab af erhvervsevne. Du vil med hjælp fra, og i tæt samarbejde med, andre faggrupper komme til at behandle blandt andet sager vedrørende økonomiske forhold.Afdelingen du bliver en del af, er specialiseret i at dykke dybere ned i komplekse sager, hvilket kræver skarphed og høj faglighed og stor forståelse af tab af erhvervsevneproduktet samt høje krav til skriftlig og mundtlig kommunikation med vores kunder. Vi er med til at sikre ordentlighed og høj kvalitet i arbejdet med tab af erhvervsevne.StillingenVi tilbyder ansættelse i en afdeling med meget høj arbejdsglæde og medarbejdertilfredshed. Vi er et fagligt stærkt, kompetent, engageret og passioneret team bestående af mange forskellige faggrupper.Teamets sammensætning af forskellige profiler giver en stærk dynamik og sparring, der gør det muligt at arbejde målrettet og effektivt med vores sager og derved sikre både de rette vurderinger og de korrekte udbetalinger. Da vi arbejder tæt sammen om de konkrete sager er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og sætter pris på sparring.Du vil have ansvaret for dine egne sager. Dine arbejdsopgaver vil variere og du vil arbejde med alle processer og skridt i skadebehandlingen, herunder give den skaderamte kunde en god forståelse af sagens forløb.Stillingen vil også bestå i at håndtere skadebehandlingen i sager, hvor der kan være mistanke om svindel, særligt komplekse sager med atypiske elementer, problemstillinger i gråzoner og sager med fokus på kundens indtjening (komplekse virksomhedskonstruktioner, regnskaber).Du vil ikke komme til at sidde alene med en sag. Alle sager hviler på en teamindsats, og du vil komme til at arbejde tæt sammen med blandt andre lægekonsulenter, regnskabsmedarbejdere og jurister.Din profilFaglige kvalifikationer
Du har en solid erfaring med skadebehandling af tab af erhvervsevne sager, herunder de lidt mere komplekse sager.
Du har talforståelse, viden om eller interesse for økonomi og regnskaber.
Du er god til at skrive og kommunikere tydeligt både med kollegaer og kunder.
Du er god til og har lyst til at tale med kunder om sagen.
Du er løsningsorienteret og kan tænke ud af boksen, når en sag ikke er helt ligetil.
Du er effektiv, vedholdende og forstår at arbejde fleksibelt og selvstændigt.
Du er god til at tage ansvaret for en sag, til den er fulgt helt til dørs.
Personlige kvalifikationer
Du er en god og hjælpsom kollega, der er god til at samarbejde og befinder dig godt med teamwork og at arbejde på tværs.
Du er god til at lytte og respektere andres faglighed.
Du kan tage imod saglig feedback uden at tage det personligt, - og du er ikke bange for at give ærlig feedback selv.
Du har et godt humør og en uhøjtidelig og positiv væremåde.
Du er tryg ved at foreslå eventuelle forbedringer i arbejdsprocesser.
Interesseret? Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Østergaard på mobil 21 97 12 52. Send et motiveret CV online hurtigst muligt, da samtaler holdes løbende.