
Erfaren og uddannet pædagogisk medarbejder til Solstrålens vuggestue
- København
- Permanent
- Fuldtid
Som uddannet pædagogisk medarbejder på stuen har du et medansvar for, at fagligheden er god, og at vi gør de ting, som vi aftaler. Vi har en struktureret hverdag og arbejder med forskellige roller såsom 'aktivitetsleder' og 'overbliksholder'.Vi søger dig, som har en fællesskabsånd og har lyst til at bidrage til fagligheden og det gode arbejdsfællesskab i hele huset - både med gode idéer, godt humør og en hjælpende hånd.Det er enormt vigtigt, at du vil børnene - også når der er udfordringer. Du skal skabe tætte og trygge relationer til børnene, lege med dem og hjælpe dem med at skabe relationer til hinanden og udvikle sig. Det kræver også en høj grad af forældresamarbejde.Vi har plads til dig, og vi giver dig opgaver og ansvar, som passer til dine kompetencer og dit erfaringsniveau.Fast forberedelsestid og god modtagelse
Hos os arbejder vi med plustid. Det betyder, at du har mulighed for op til syv ugers betalt ferie/fri om året. Det fortæller vi gerne mere om til en samtale.Vi har fast tid til forberedelse - hvert team har 1,5 time om ugen, som I selv kan fordele mellem jer med udgangspunkt i behov og opgaver.Og så har vi et introprogram for nye kollegaer, så du kommer rigtig godt fra start i dit nye job hos os. De første dage er du ”føl” på stuen, hvor du kan observere dine nye kollegaer, mens du lige så stille lærer børnene og rutinerne at kende. Derudover vil der være en del faglig oplæring, som vores teamkoordinatorer står for - bare for at nævne et par elementer i vores modtagelsesprogram.Lidt om Solstrålen
Vi bor på Tagensvej i Nordvest i et stort hus med mange muligheder. Vi har pæne, stuer, flere aktivitetsrum og en stor, grøn legeplads, som er adskilt mellem vuggestuen og børnehaven.Vi har i alt 160 børn og 40 medarbejdere, som er fordelt på fire børnehavegrupper og seks vuggestuegrupper, der bor i hver sin ende af huset. Vi har to pædagogiske ledere, som sikrer ledelse tæt på stuerne. Vi har to teamkoordinatorer, som er med på stuerne og understøtter faglig sparring og sidemandsoplæring. Vores arbejdsfællesskab er godt, og det bærer præg af, at vi vil hinanden og opgaven. Her er god stemning og et godt samarbejde.Ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.Stillingen er på 37 timer om ugen og med start den 1. oktober 2025 eller snarest muligt.I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder i vuggestuen Vibeke Hansen på 51 14 29 39.Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi glæder os til at læse din ansøgning.Søg via linket senest fredag den 19. september 2025
Vi forventer at afholde samtaler løbende.