Centerchef til nyt juridisk center i Rigspolitiet

Politiet

  • Ejby, Hovedstaden
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 19 dage siden
Vil du stå i spidsen for et nyt juridisk center og lede engagerede jurister, der betjener det
politiske niveau og understøtter politikredsene? Så kan det være dig, der skal være
juridisk centerchef i Juridisk Afdeling i Rigspolitiet.
/iJuridisk Afdeling i Rigspolitiet består i dag af tre centre; to juridiske centre og et center
for internationalt politiarbejde. Hvert juridisk center er opdelt i fire sektioner med hver sin
personaleleder.
Juridisk Afdeling i Rigspolitiet har en helt central rolle i forhold til at betjene det politiske
niveau og samtidig understøtte politiets arbejde nationalt og internationalt. Afdelingen
har ansvaret for at sætte fokus på politifaglige behov og forudsætninger i
lovgivningsarbejdet og udmøntningen heraf, ligesom juristerne bistår i forbindelse med
operative indsatser i politiet, herunder Rigspolitiets krisestyring.
Som led i den løbende modernisering af politiets arbejde bistår Juridisk Afdeling blandt
andet med udvikling, implementering og drift af en række tekniske arbejdsredskaber,
herunder kriminaltekniske og it-tekniske redskaber, som anvendes til håndtering af en
lang række beredskabs- og efterforskningsfaglige opgaver i politiet.
I takt med at politiet får nye tekniske arbejdsredskaber, øges behovet for juridisk
bistand. For at kunne imødegå dette behov udvides Juridisk Afdeling med et nyt center,
der primært skal have fokus på generelle efterforskningsfaglige opgaver inden for
alvorlig og organiseret kriminalitet, herunder straffeprocessuelle opgaver, samt den
databeskyttelsesretlige understøttelse af politiets arbejde.
Stillingen
/bVi søger en centerchef, der kan være med til at etablere og drive det nye juridiske
center med tre sektioner; Sektion for Organiseret Kriminalitet, Sektion for
Databeskyttelse og Sektion for Bevismidler.
Som centerchef leder du gennem sektionsledere. Du skal være med til at sikre et
tæt samarbejde internt i afdelingen og i forhold til resten af Rigspolitiet.
Herudover skal du indgå i tæt og tillidsfuldt samarbejde med bl.a. politikredsene,
Rigsadvokaten, Justitsministeriets departement og Bevismiddeltilsynet.
En central opgave for dig bliver at etablere og vedligeholde velfungerende
arbejdsgange og samarbejdsprocedurer, så opgaver såvel internt i centret som på
tværs i Rigspolitiet kan løses effektivt på et fagligt højt niveau.
Du forventes at engagere dig i lederfællesskaberne i politiet og arbejde for
helstøbte løsninger, ligesom du gennem dit lederskab har fokus på, at Juridisk
Afdeling er en attraktiv og karriereudviklende arbejdsplads for dygtige jurister i
politiet.
Dine kompetencer
/bDu er en erfaren jurist (cand. jur.) og leder med et indgående kendskab til de
lovgivningsmæssige rammer for politiets og anklagemyndighedens virksomhed.
Du har erfaring med at arbejde i en organisation, hvor opgaverne er mangeartede,
den offentlige bevågenhed høj, og forventninger ofte skifter.
Du er en engageret og samarbejdende leder, der brænder for at udvikle og
fastholde en god og attraktiv arbejdsplads. Du støtter op om dine sektionsledere i
opgaveløsningen, og du har blik for at anvende afdelingens ressourcer bedst
muligt og dermed sikre drift, optimering og udvikling i afdelingen.
Du følger effektivt op på håndteringen af opgaverne inden for dit ansvarsområde.
Du er handlekraftig og trives med at sikre høj kvalitet i centrets skriftlige arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Dine løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende rammeaftale om
kontraktansættelse af chefer i staten samt cirkulære om åremålsansættelse.
Stillingen er klassificeret i løngruppe 1, og ansættelse vil ske på åremålsvilkår.
Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand i politiet, kan du bevare din
ansættelsesform.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du
skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Dit arbejdssted bliver Politiområdet i Rigspolitiet med aktuel adresse Ejby Industrivej
125-135 samt 33, 2600 Glostrup. Der er dog planer om, at Politiområdet skal flytte til en
ny lokation i Københavns Sydhavn i forventeligt 2026.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Bine
Edeltoft på bce002@politi.dk eller telefon 4137 3805. Du kan finde generel information
om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.
Når du søger et job i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem.
Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet
pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job
du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis.
For tjenestemænd stiles ansøgningen til Hans Majestæt Kongen.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk
tilhørsforhold.
Samtaler forventes afholdt fra uge 18.
Ansøgningsfrist: 24.04.2024
Om Politiområdet
/bRigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for
Danmarks 12 politikredse, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed
for Særlig Kriminalitet. Rigspolitiet sætter den overordnede retning for hele
politiet i tæt samarbejde med politikredsene.
Politiområdet ledes af en politidirektør og er Rigspolitiets politifaglige område, der
beskæftiger godt 200 medarbejdere med politimæssig, akademisk eller
administrativ baggrund. Politiområdet består af en juridisk afdeling, en
politiafdeling og et sekretariat for ledelsesstøtte.
Den juridiske afdeling sikrer bl.a. juridisk understøttelse af det politiske niveau
navnlig gennem bidrag til regeludstedelse og besvarelse af folketingsspørgsmål
samt andre høringer og bidrag til lovforslag. Den juridiske afdeling arbejder også
med udmøntning af nye regler, så disse omsættes i politiets praksis, samt med
styrelsesopgaver vedrørende internationalt politisamarbejde.
Politiafdelingen varetager national krise- og beredskabsstyring og koordinerer,
understøtter og sætter retning for politiets indsatser i forbindelse med større
hændelser. Politiafdelingen understøtter ligeledes politiets operative resultater og
sikrer opfølgning. Det er også Politiafdelingen, som varetager ledelse og styring
af politiets nationale operative udviklingsprojekter, ligesom afdelingen
vedligeholder og udvikler politiets operative systemer og forretningsejerskaber.

Politiet