Sygeplejerske til Lungesygdomme Klinik, Allergi Center, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland

  • Aarhus, Midtjylland
  • Midlertidig
  • Fuldtid
  • 5 timer siden
Sygeplejerske søges til Allergi Center AUH.Da vi i Lungesygdomme skal afvikle meraktivitet pga. lang udredningstid, søger vi i Lungesygdomme Klinik en sygeplejerske til vikariat 37 timer/uge fra 1. oktober 2025 til og med udgangen af december 2025. Stillingen er i dagtid mellem 7.30 - 15.30 og weekendvagt i sengeafsnittet hver 6-8. weekend i dagvagt. Du vil få den nødvendige oplæring ift. opgaverne både i Allergi Centeret og i sengeafsnittet.Allergi Center AUH er en specialafdeling indenfor allergologi med både højtspecialiseret- og regionsfunktioner indenfor medicinallergi, fødevareallergi, urticaria, astma og respirationsfysiologiske undersøgelser.Du vil særligt skulle afvikle medicinprovokationer og vaccinationer. Har du kendskab til eller arbejdet med astma, allergiudredning og vaccinationer, vil det være et godt, men ikke et kravUdover Allergi Centeret, består vores afdeling endvidere af
  • Center for Sjældne Lungesygdomme, herunder interstitielle lungesygdomme og Vestdansk Center for Lungetransplantation
  • Klinik for KOL og Lungeinfektioner, herunder tuberkulose og andre lungeinfektioner
  • Klinik for Lungekræftudredning.
  • Forskningsafsnit.
  • Samt sengeafsnit
Ift. weekendvagterne er sengeafsnittet ligeledes en højtspecialiseret afdeling med landsdelsfunktion i forhold til de lungetransplanterede patienter, mens patienter med lungesygdomme som f.eks. tuberkulose, KOL, fibrose, lungecancer, astma m.fl. er specialepatienter, som indlægges i sengeafsnittet via Akutafdelingen. Mange af patienterne følges desuden også i vores klinikker.Vi tilbyder
  • et spændende speciale med mange udfordringer
  • en travl hverdag med et stort patientflow
  • et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor personaletrivsel vægtes højt
  • introduktion og oplæring - herunder tilknytning til mentor.
Hele Klinikken holder lukket i weekender og på helligdage, men weekendvagter i vores sengeafsnit er ca. hver 6-8. ugeLøn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til koordinator i Allergi Centeret, Helle Haagensen Andersen på 5190 5167Ansøgningen stiles til Chefsygeplejerske Lene Thougaard.Ansøgningsfristen er den 21. september 2025. Der forventes ansættelsessamtaler enten den 23. eller 24. september 2025.Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland