Teknisk tegner/produktionsteknolog til greentech maskiner

Pay-Back

  • Esbjerg, Syddanmark
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 1 måned siden
For Ellepot i Esbjerg søger vi en praktisk funderet teknisk tegner, produktionsteknolog eller maskintekniker. Trives du med en alsidig hverdag, hvor du vil få en central rolle i forbindelse med konstruktion af greentech maskiner? Ønsker du et job, der kombinerer maskiner, grøn teknik og kvalitet i en markedsledende virksomhed, der gør verden lidt grønnere? Så har vi her drømmejobbet til dig!Om virksomheden Ellepot A/S udvikler, producerer og sælger maskiner og dyrkningssystemer, der erstatter plastpotter med papirpotter til prydplante- og grøntsagsgartnerier samt skovvirksomheder. Virksomheden sælger sine systemer globalt med en eksportandel på over 98%. Virksomheden beskæftiger ca. 80 ansatte og er beliggende i Esbjerg, hvor man råder over 8.000 m2 produktions- og administrationsfaciliteter. Virksomheden er i kraftig vækst og har tocifrede vækstrater årligt.Du finder yderligere oplysninger om Ellepot A/S .Om jobbetFor at styrke virksomhedens fortsatte positive udvikling søges yderligere en teknisk tegner, produktionsteknolog eller maskintekniker med god forståelse for konstruktion af maskiner. Du vil referere til den tekniske chef og vil sidde sammen med det tekniske team og udviklingsafdelingen, hvor der vil være god mulighed for sparring. Du vil komme til at arbejde med 3D-tegning, produktudvikling, oprettelse af styklister, udarbejdelse af manualer og indkøb af varer. Du vil hurtigt lære at sætte pris på den dynamik og puls, der er i branchen, og opleve at virksomheden har sat kunden i centrum og mener det.Din profilDu er uddannet teknisk tegner, produktionsteknolog eller maskintekniker og har arbejdet med 3D-konstruktion af maskiner. Udover at være specialist evner du også at arbejde godt og konstruktivt sammen med andre mennesker for i fællesskab at frembringe ultimative løsninger.Du trives med en hverdag, der tidsmæssigt er ligeligt fordelt mellem tegning i Inventor og de mere praktiske opgaver såsom oprettelse af styklister i Navision, teknisk indkøb, udarbejdelse af manualer og andet ad hoc-arbejde.Vi forventer, at du
  • arbejder målrettet og struktureret, således at deadlines overholdes
  • har erfaring med 3D-konstruktion af maskiner - gerne i Inventor
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø og trives med en åben og uformel omgangstone og et tæt samarbejde med dine kollegaer
  • har erfaring med indkøb og udarbejdelse af tegninger, manualer, dokumentation og styklister - gerne i Navision
  • taler og skriver dansk og engelsk på et godt niveau.
Har du en håndværksmæssig baggrund som f.eks. smed eller industritekniker, er det et plus.Jobbet kræver, at man bor eller er villig til at tage bopæl i Esbjerg eller maks. 45 min. kørsel herfra.Du tilbydesEt spændende og alsidigt job med en stor grad af frihed under ansvar. For den ambitiøse vil der være gode muligheder for at udvikle sig i denne stilling. Du får gode og dygtige kollegaer i et uformelt og afslappet arbejdsmiljø, hvor du har rig mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet. Oven i det, er du med til at gøre verden lidt grønnere og sikre grundlaget for en årlig produktion af mere end 8.000.000.000 miljørigtige papirpotter.AnsøgningAlle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.SpørgsmålAlle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering, att. seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller cp@pay-back.dk.Pay-Back specialist rekruttering tilbyder rekruttering på funktionschef-, mellemleder- og specialistniveau til industri- og servicevirksomheder i Danmark. Virksomheder drives fremad af mennesker. Hos Pay-Back er dette udsagn mere end blot en floskel. Det er et styrende element og det er altid i vores bevidsthed, at vores arbejde er afgørende for vore klienters succes.

Pay-Back