Ishøj Dyrepark søger ny elev – Er det dig?

Ishøj Kommune

  • Ishøj Kommune, Hovedstaden
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 7 dage siden
Drømmer du om en fremtid inden for naturpleje? Har du lyst til at arbejde med dyr i naturskønne omgivelser? Så har vi en unik mulighed for dig!Ishøj Dyrepark tilbyder en eftertragtet elevplads, hvor du får hands-on erfaring med naturpleje og dyrehold. Stillingen kan besættes snarest.Hvad kommer du til at lave?
  • Daglig pasning af Dyreparkens naturplejebesætning med højlandskvæg, geder og får.
  • Deltagelse ved læmning og kælvning.
  • Deltagelse i markbrug med begrænset foderproduktion.
  • Opsætning, vedligehold og reparation af hegn.
Hvem er du?Vi søger en praktisk anlagt person, som: ✔ Kan arbejde selvstændigt, men også i et team. ✔ Trives udendørs – i sol, regn, blæst og sne! ✔ Har humor, energi og lyst til at lære. ✔ Er serviceorienteret, ansvarsfuld og engageret. ✔ Udviser initiativ og handlekraft.Det kræver:
  • At du allerede har færdiggjort 1. hovedforløb og har en landbrugsassistentuddannelse, så du videreuddanner dig til landmand.
  • At du ikke er bange for store dyr med store horn – højlandskvæget er imponerende, men helt fantastiske at arbejde med!
  • At du har erfaring med maskiner eller er frisk på at lære.
  • At du er klar på at føre tilsyn med dyrene i weekender efter aftale.
  • At du har kørekort til bil og er villig til at tage trailerkørekort.
Løn- og ansættelsesvilkårForhandles i henhold til Ny Løn.Om Ishøj DyreparkIshøj Dyrepark er en del af Ishøj Kommunes Center for Ejendomme & Arealer, og vi arbejder hver dag for at styrke biodiversiteten og skabe en bæredygtig naturpleje til glæde for både mennesker og dyr. Vi forvalter cirka 150 hektar grønne naturområder, hvor natur og dyreliv går hånd i hånd.Ishøj Kommune har en ambitiøs biodiversitetsstrategi, Sammen om et VILDERE Ishøj, der fokuserer på at forbedre naturens tilstand, skabe større sammenhæng mellem naturområder og værne om truede arter.Ishøj Dyrepark spiller en central rolle i denne indsats gennem naturpleje med højlandskvæg, geder og får, der også bekæmper invasive arter og medvirker til at bevare de åbne landskaber. Vi har et stort fokus på dyrevelfærd, og vores dyr er skabt til at gå ude året rundt, hvilket styrker deres sundhed og bidrager til en mere bæredygtig naturpleje.Ishøj Kommune er ambitiøs og stolt af at kunne bidrage til en grønnere fremtid, hvor biodiversitet og dyrevelfærd er topprioriteter. Hvis du vil vide mere om Ishøj Kommunes biodiversitetsstrategi, kan du finde detaljer her.Det er en del af Ishøj Kommunes ansættelsespolitik at fremme kønslig, etnisk og handicapligestilling.Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videreVi er en digital arbejdsplads, som vægter beskyttelsen af borgernes personoplysninger højt. Derfor skal du bruge dit personlige MitID for at identificere dig selv, såfremt du bliver ansat og skal have adgang til kommunens IT-systemer.

Ishøj Kommune

Lignende jobs

  • Salgselev til Louis Nielsen Hundige

    Specsavers

    • Hundige, Sjælland
    Ønsker du en karriere inden for salg og service, men kunne du også godt tænke dig at gøre en forskel? Så bliv en del af danskernes fortrukne optikerkæde! Hos Louis Nielsen får du…
    • 1 måned siden
  • Salgsassistentelev til Food - Vallensbæk

    Føtex

    • Vallensbæk, Hovedstaden
    Uddannelsen som salgsassistentelev er i sig selv spændende, men hos føtex tager du ikke bare en uddannelse, du bliver en del af noget større. føtex er en af Danmarks største detail…
    • 1 måned siden