Værkstedsleder til Løfte, Træk, og Surrings værkstedet ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Korsør
- Korsør, Sjælland
- Permanent
- Fuldtid
- Ansvarlig for den samlede virksomhed ved LTS værkstedet.
- Kontaktvirksomhed til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som er myndighedsansvarlig for LTS området.
- Overordnet koordination af LTS værkstedets opgaveløsning og indsættelse sammen med de 2 assisterende værkstedsledere i hhv. Korsør og Aalborg og støtte til værkstedes personel ved de 4 filialer i hhv. Aalborg, Skive, Haderslev og Korsør.
- Bidrage til opretholdelse af certificering inden for kvalitetsledelse og arbejdsmiljø i henhold til ISO 9001 og 45001 standarderne.
- Medvirke til udarbejdelse/ajourføring af interne bestemmelser/direktiver samt bistå ved det doktrinære arbejde i relation til materiellets anvendelse.
- Bidrage til besvarelse af sager inden for eget kompetenceområde.
Desuden vil der også være en del koordination og samarbejde mellem kunder, FMI og Planlægningssektionen i Vedligeholdelsesafdeling Land.Forudsætning for succes i stillingen vil afhænge af dine evner til dels at planlægge indsættelsen af dine medarbejdere i samarbejde med de assisterende værkstedsledere og kunderne samt din evne til at inddrage de kompetencer, der ligger ved den enkelte LTS tekniker.Vi tilbyder en dynamisk hverdag med masser af spændende udfordringer, hvor du vil have en høj grad af frihed til din opgaveløsning. Vi tilbyder endvidere en lang række muligheder for din videre kompetenceudvikling indenfor ledelse, drift og LTS specialet.Om digDu er en erfaren og handlekraftig seniorsergent, med mindst 5 års erfaring i graden. Det er ønskeligt, at du har et sort svendebrev (mekaniker, smed, maskinarbejder eller tilsvarende), men det er ikke et krav.Du har erfaring med planlægning og gerne i DEMARS/SAP. Du har desuden erfaring med Forsvarets materiel i forbindelse med tidligere job som f.eks. sektionsfører ved et garnisonsværksted eller 1. echelon., og/eller relevant tjeneste som sagsbehandler ved f.eks. FMI.Du har kørekort til min. KAT B.Som person er det vigtigt, at du har en stærk ledelsesprofil og er god til at motivere andre. Du kan skabe forståelse og accept for opgaven samt skabe vilje til at gøre en indsats. Du skal også være god til at disponere tid og ressourcer i forbindelse med din planlægning.
Du besidder handlekraft og personlig autoritet til at træffe nødvendige og effektive beslutninger i rette tid.Det er en fordel, at du kender til LTS området.AnsættelsesvilkårDu ansættes og aflønnes i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat). Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.Dit faste tjenestested er Korsør.KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kaptajn Thomas Olsen på telefon 72 82 25 02.Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.Ansøgningsfristen er den 1. maj 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.