Bliv frivillig i Red Barnet - skab mindeværdige oplevelser for børn i Aarhus

Red Barnet

  • Aarhus, Midtjylland
  • Frivillig
  • Fuldtid
  • 9 dage siden
Vil du gøre en forskel for børn og deres familier som frivillig i Aarhus? Så har du nu muligheden for at blive en del af frivilligteamet i Red Barnets lokalforening i AarhusBliv en del af Red Barnets frivilligdrevne klubber, hvor du er med til at skabe et trygt fællesskab, hyggelige aktiviteter og gode oplevelser for børn og deres familier. Du kan læse mere om rollen som klubsfrivillig og vores forskellige klubber i AarhusSom klubfrivillig:· Er du med til at sørge for gode og trygge rammer og skabe gode oplevelser for børn og familier i klubben.· Skal du være ansvarlig, empatisk og rummelig.· Er du med til at planlægge og afholde klubbens aktiviteter sammen med en aktiv og engageret frivilliggruppe.· Er du med til at understøtte et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab for familierne.· Skal du deltage i mindst 50 % af aktiviteterne (gerne flere) plus planlægningsmøder i frivilligteamet.Vi har fire forskellige klubber, som vi lige nu søger frivillige til. Læs mere om klubtyperne herunder.Hvad er en Familieoplevelsesklub?Familieoplevelsesklubben er for familier med børn i alderen 5-12 år, der oplever at være i en familiesituation med eksempelvis trang økonomi, skrøbelige relationer og manglende overskud. I klubben får familier mulighed for at mødes med andre familier, samtidig med at de tilbringer tid sammen med deres børn. Klubben mødes cirka en gang om måneden til fælles oplevelser og aktiviteter. Socialt samvær er rammen, når de sammen tager på udflugt i skoven, sysler med kreative aktiviteter eller besøger kulturelle institutioner.Praktisk info· Opstart: Løbende aktiviteter fordelt på året.· Mødetid: Ca. en gang om måneden i weekenden og hver klubgang varer mellem 3-5 timer.· Lokation: Forskelligt alt efter aktivitet (vi elsker dog at være udendørs).Hvad er Madklub for Børn på Flugt?Red Barnets Madklub er for børn og familier, der har været på flugt og deres forældre. Vi søger frivillige, der har lyst til at tilbringe tid sammen med andre frivillige, hvor I sammen gennem madlavning og fællesspisning skaber trygge rammer for børnefamilier med flugterfaring – lige nu primært med ukrainsk baggrund. I Madklubben bidrager du til, at barnet og familiens får støtte, nærvær og gode fælles oplevelser i en svær tid.Vi har en eksisterende madklub på Samsøgades Skole og til oktober opstarter vi en ny madklub på Gammelgaardskolen - du har således mulighed for at blive frivillig i en af de to madklubber.Praktisk info:· Opstart: Løbende aktiviteter fordelt på året.· Mødetid: Madklubben mødes én gang i måneden, og du skal som udgangspunkt kunne deltage de fleste gange. Aktiviteten foregår i weekenderne (lørdag eller søndag) omkring frokost og varer ca. fire timer.· Lokation: Samsøgade Skole, 8000 Aarhus C eller Gammelgaardskolen, 8230 Aarhus.Hvad er en Naturklub?I naturklubben mødes frivillige med børn (uden deres forældre) til sjove, trygge og inkluderende aktiviteter med naturen som ramme. Klubben har en fast klubbase i det boligsociale område og bruger de omkringliggende udendørsområder til lege og aktiviteter. I naturklubben kan vi fx lege sjove lege, lave forhindringsbane, gå på opdagelse i naturen, snitte med kniv eller lave mad over bål. Her får du mulighed for at tilbyde børnene et nyt positivt fællesskab og skabe nysgerrighed på og glæde ved naturen.Praktisk info:· Hvilke klubber: Naturklub Gellerup og Naturklub Viby· Opstart: Løbende aktiviteter fordelt på året.· Mødetid:o I Naturklub Gellerup forventer vi, at du som frivillig kan deltage i aktiviteter 2 tirsdage om måneden samt i den månedlige familietur.o I Naturklub Viby forventer vi, at du som frivillig kan deltage i aktiviteter en hverdagseftermiddag én gang om måneden· Lokation: Naturklub GellerupVi tilbyder dig:· Et meningsfuldt frivilligjob, som giver guldkorn til dit CV.· Løbende tilbud om kompetenceudvikling og relevante kurser.· At blive en del af et meningsfuldt fællesskab med et engageret frivilligteam og lokalforening.· En plads i verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation.· Glæden ved at gøre en forskel for børn og familier i udsatte positioner.Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med børn og familier i udsatte positioner. Vi giver dig den baggrundsviden, du har brug for til arbejdet med netop denne målgruppe.Lyder det som noget for dig?Har du lyst til at vide mere, eller ved du allerede nu, at du er vores næste hjertevarme frivillige? Så send os en besked ved at trykke på knappen ”Kontakt organisationen”. Husk at skrive om du har et særligt klub-ønske. Vi ser frem til at høre fra dig!

Frivillig Job