Aktiv ung kvinde søger ny kvindelig hjælper til sit team - Mårslet

Handicapformidlingen

  • Mårslet, Midtjylland
  • Permanent
  • Deltid
  • 13 dage siden
OMRÅDE: 8320 MårsletLIDT OM MIG:
Jeg hedder Karla og er 22 år gammel. Jeg bor i Langballe 10 km syd for Århus. Der er gode busforbindelser med linje 100 til Århus.
Mit handicap er cerebral parese. Jeg bruger el-kørestol udenfor, indenfor går jeg med en del støtte eller kører rundt på min lille skammel. Jeg kommunikerer ved hjælp af talemaskine, en lille smule tegn til tale, eller skriver luft bogstaver med fingrene.Jeg er sidste sommer blevet student efter 5 år på Odder Gymnasium. Da det tager længere tid for mig at kommunikere og skrive, og da jeg hurtigere udtrættes på grund af mit handicap, blev mine gymnasietimer fordelt over flere år.I min fritid dyrker jeg FrameRunning på eliteniveau og er på landsholdet. Jeg træner rigtig meget, og træningen foregår både hjemme og på stadion i Århus og i Viby. Jeg deltager af og til i stævner og landsholdssamlinger i weekender. Disse kan foregå overalt i Danmark. Jeg deltager også i internationale stævner og mesterskaber. Jeg løb f.eks. VM i para-atletik i Paris sidste sommer, og skal snarligt til VM i Japan. Det er primært mine forældre, der deltager ved de internationale løb. Generelt er min familie meget involveret i min sport.Til dagligt bor jeg og min lillebror hjemme hos mine forældre. Min storesøster læser i Århus. Jeg har en kat og en hund, og det er derfor vigtigt, at du ikke er allergisk overfor dyr.JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en nogenlunde jævnaldrende kvindelig hjælper, der er moden af sind. Stillingen er ca. 30/32 timer om ugen til mit BPA-hjælperteam. Som ny hjælper vil du komme på en oplæringsvagt med en af mine nuværende hjælpere, og det er derfor ikke nødvendigt, at du har erfaring.Jeg søger en hjælper som:
  • Er fleksibel
  • Har god humor
  • Er praktisk anlagt
  • Er god til at planlægge
  • Gerne må være sportsinteresseret
  • Kan være ”fluen på væggen”
Jeg har i hverdagen brug for hjælp til blandt andet håndsrækninger, spisning, personlig pleje, rengøring af hjælpemidler, generel rengøring samt ledsagelse og praktisk hjælp til træning og i sociale sammenhænge. Da der dagligt er en del kørsel i handicapbil, er det vigtigt, at du har god erfaring med at køre bil.Efter jeg blev student, har jeg brugt en periode af mit liv, på at finde ud af, hvad fremtiden skal indeholde. Det har udmundet sig i, at jeg fra primo august til medio dec. 2024 skal på et højskoleophold ved Silkeborg - det ser jeg vildt meget frem til, og hvis vores samarbejde fungere godt, og du er indstillet på det, så ser jeg dig gerne være med som hjælper i denne periode også. Efter endt ophold, rykker jeg hjem til vores hus i Mårslet området, hvor også den første del af ansættelsen vil være.Jeg ved, at jeg vil læse videre på et tidspunkt, men lige nu har jeg brug for at lave lidt andet, lære nyt, nyde livet og dyrke min sport 100%.Vagterne er længerevarende vagter, og vagternes længde kan variere alt efter, hvad jeg skal. Dette gælder både hverdage og weekender. I forbindelse med stævner og landsholdssamlinger i weekender kan der være ekstra timer/nattetimer. Vagtplanen kører over 4 uger, og du vil typisk have 2 vagter ugentligt, samt arbejde hver 4. weekend.Da det næste årstid byder på forandring - i form af det ovenfor beskrevne højskoleophold, så er det en fordel hvis du kan se dig i følgende;
  • Marts til august, primære mødested i vores hus i Mårslet området (på beskrevne vis)
  • August til medio dec., primært fremmøde på højskole ved Silkeborg - og her længerevarende vagter i hverdagene, samt varierende timer og vagtlængder i weekenderne afhængligt af om jeg bliver på højskolen, er hjemme, eller noget helt tredje.
  • Medio december og en periode frem, primært fremmødested igen vores skønne hus i Mårslet området.
Jeg fortæller gerne mere om mit kommende højskoleophold, hvis du inviteres til en personlig samtale. Jeg håber meget du kan se dig selv ”følge med” i perioden for højskoleopholdet, der bl.a. byder på en udenlandsrejse - hvor der kan være mulighed for at være med. Det er for mig vigtigt, at du gør dig tanker om, at der er øget/anden transport til Silkeborg i den periode, hvor jeg er på højskole, og højskolen således er det primære fremmødested - men samtidig mulighed døgnvagter. Hvis du tænker vi er det rette match, så send en ansøgning, så finder vi sikkert ud af det hele… Det plejer jeg nemlig at gøre!Det forventes, at du er stabil, fleksibel og engageret i forhold til dit arbejde, da teamet selv forsøger at dække hinandens sygefravær samt vagter ved ferie.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt.KVALIFIKATIONER:
  • Kørekort B
  • Gerne jævnaldrende
  • Kvinde
  • Fleksibel
  • Praktisk
  • Godt humør
  • Humor
  • Længere tids ansættelse foretrækkes (derfor er omstillingsparathed ifm. højskoleophold en kvalitet der vægtes højt, så vi forhåbentligt kan forsætte samarbejdet her)
PRAKTISKE INFORMATIONER:
  • Startdato: Forventeligt 01.06.2024
  • Deltid: ca. 30/32 timer pr. uge i gennemsnit
  • Sidste frist for ansøgning: 20.05.2024
  • Afholdelse af samtaler: Forventes afholdt ultimo maj
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 141,71 kr. eller 144,14 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig for yderligere information.KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Magnus Fristrup på mail: eller på telefon: 71 99 73 79 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200539Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge - seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside:
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs .Danmarks Bedste BPA Bureau

Handicapformidlingen