
Kickstart din økonomikarriere som studentermedhjælper på Teknologisk Institut
- Taastrup, Hovedstaden Aarhus, Midtjylland
- Permanent
- Fuldtid
I Økonomi på Teknologisk Institut er vi 30 gode kollegaer. Vi har ansvaret for den daglige økonomistyring, ligesom vi arbejder med projektøkonomi, koncernøkonomi, forretningsanalyser og økonomisystemer. Vi tager os af den daglige økonomiske drift, men arbejder også med den løbende udvikling og forbedring af vores område.Som studentermedhjælper hos os får du et job med en stor grad af tillid og ansvar samt mulighed for at bidrage til gode løsninger. Desuden får du mulighed for at opleve, hvordan meget af det, du lærer på universitetet, kan anvendes i praksis i en virksomhed. Du kommer til at beskæftige dig med mange forskellige opgaver, herunder primært:
- Diverse test- og afstemningsarbejde
- Registrering og vedligeholdelse af databaser
- Opdatering af intranettet
- Håndtering af dokumentation for projektomkostninger samt rapportering heraf
- Indtastning og lettere bogføring i vores regnskabsprogram Microsoft Dynamics AX
- Involvering i regnskabsopgaver eller automatisering, afhængig af din interesse
- Højt til loftet - vi prøver gerne nye ideer og tanker
- Stor mulighed for indflydelse på opgaverne
- Gode muligheder for at dyrke og udfordre dine faglige interesser
- Både selvstændige opgaver og opgaver, der løses i samarbejde med andre
- Fleksible arbejdstider, der tilrettelægges med hensyn til dit studie
Du er i gang med en videregående uddannelse inden for økonomi eller lign. og har gerne et par år tilbage af din uddannelse. Du trives med at være en del af et team, men kan også arbejde selvstændigt med dine egne opgaver. Du er løsningsorienteret og har en positiv tilgang til nye udfordringer. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Er detaljeorienteret og kan færdiggøre opgaver
- Er godt hjemme i Excel eller lignende økonomi- eller Office-programmer
- Er flydende i både dansk og engelsk, samt god til at formulere dig mundtligt og skriftligt
- Kan lide at arbejde med økonomidata
- Måske har Power BI som en del af din undervisning
Teknologisk Institut er et uafhængigt og almennyttigt forsknings- og udviklingsinstitut. Vi er drevet af vores formål om at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv gennem teknologiske løsninger. Vi er ca. 1.100 medarbejdere, og vores samarbejdspartnere er private virksomheder, forskningsinstitutioner og andre offentlige myndigheder.Kontakt
Ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte souschef Henrik Petersen på tlf. 72 20 21 02 eller sektionsleder Kristina Holdgaard-Sørensen på tlf. 72 20 32 26.Da vi indkalder til samtale løbende, opfordrer vi til at du sender din ansøgning snarest muligt og senest den 15. september 2025.Vi glæder os til at høre fra dig.