Special- eller chefkonsulent til specialundervisningsområdet

Gentofte Kommune

  • Gentofte Kommune, Hovedstaden
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 1 dag siden
Vil du arbejde med kompleks økonomistyring på et område med stor bevågenhed og meget tæt samarbejde med fagområdet? Vil du gøre det i et fællesskab med 21 dedikerede kolleger i en central økonomiafdeling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling? Så er denne stilling på specialundervisningsområdet lige noget for dig!I Økonomi og Personale er vores mål at gøre Gentofte Kommune til det bedste og mest bæredygtige sted at bo, leve og arbejde. Vi sikrer, at kommunens penge bliver brugt fornuftigt ved at levere solid økonomisk rådgivning til de budgetansvarlige. Vi har aktuelt en ledig stilling på specialundervisningsområdet i Styringsenheden, hvor alle økonomikonsulenterne er samlet.Vi leder derfor efter dig, der vil være med til at styre økonomien på specialundervisningsområdet.Hvad skal du lave?
  • Klassisk økonomistyring, herunder budgetlægning, prognoser for forbrug, løbende opfølgning på løn og øvrige udgifter samt regnskab
  • Løbende opdatere, vedligeholde og udvikle ledelsesinformationen i vores Power BI-dashboard eller andre systemer
  • Løbende dialog med budgetansvarlige og andre fra skoleområdet
  • Gennemføre mindre analyser og deltage i udviklingsprojekter
  • Udarbejde konsekvensberegninger af lovændringer
Opgaverne løses i et tæt samarbejde med fagområdet (skolevisitationen) og din faglige koordinator i Styring. Vi har primo 2025 udviklet automatiseret ledelsesinformation på området og er i gang med at udvikle en prognose model. Dataregistreringen foregår i Calibra og ledelsesinformationen vises i vores Power BI-dashboard. Udgifterne på området er steget markant over de seneste år og vi skal kunne understøtte økonomistyringen af de strategiske tiltag fagområdet gør for at forbedre styringen af området samtidig med at børnene får den rigtige hjælp.Stillingen er forankret på skoleområdet og der vil også være andre opgaver afhængigt af dine kompetencer og erfaringer.Hvem er du?For at lykkes med opgaverne er det vigtigt, at du:
  • Har en relevant faglig profil inden for økonomi og/eller samfundsvidenskab
  • Har erfaring med økonomistyring – gerne kommunal økonomistyring
  • Trives med at arbejde med tal og har gode analytiske kompetencer og formår at anvende dem i praksis.
  • Ser helheden, men har også blik for detaljen
  • Har det godt med at bruge forskellige økonomi- og lønsystemer og især Excel og måske Power BI
  • Du er nysgerrig på områdets regler og faglighed og kan inddrage den i økonomistyringen
  • Synes om at kommunikere din viden, både mundtligt og skriftligt
Du får:
Du får 21 dygtige og hjælpsomme kolleger i Styringsenheden, der er en del af den centrale økonomiforvaltning (Økonomi og Personale). Afdelingen holder til i et åbent kontorlandskab på Rådhuset. Vi tilbyder dig et afvekslende job med fleksible rammer, herunder mulighed for hjemmearbejde. Du får stor indflydelse på jobindholdet og tilrettelæggelsen af opgaverne samt store muligheder for faglig og personlig udvikling i et godt fagligt og kollegialt fællesskab med en uformel omgangstone. Vi sørger for, at du får en grundig oplæring, så du er klædt på til at løse opgaverne.Hvilke vilkår bliver du ansat på?
Du søger jobbet ved at klikke på ”Gå til ansøgningsformular”, vedhæfte dit CV og svare på vores tre spørgsmål. Du behøver altså ikke at vedhæfte en ansøgning.Stillingen er på fuldtid og du bliver ansat med løn og pension efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer. Tiltrædelse 1. december 2025 eller snarest muligt.Ansøgningsfrist: 21. september 2025 klokken: 23:59

Gentofte Kommune