Vi søger Madklubleder til vores kommende aktivitet, Børn på flugt

Red Barnet

  • Esbjerg, Syddanmark
  • Frivillig
  • Fuldtid
  • 15 dage siden
Vil du være med til at starte aktiviteten Børn på flugt op i Esbjerg, lede et team af frivillige og hjælpe børn, der har været på flugt, og deres familier ind i et trygt fællesskab?Hos Red Barnet i Esbjerg starter vi en madklub op for børn og deres familier, der har været på flugt.
Vi søger derfor en frivillig Madklubleder, der vil indtage en koordinerende og ledende rolle, og som har lyst til at tilbringe tid sammen med andre frivillige, hvor I sammen gennem madlavning og fællesspisning skal skabe trygge rammer og sjove oplevelser for børnefamilier på flugt – lige nu primært med ukrainsk baggrund.Da aktiviteten er et nyt tiltag i Esbjerg kan du være med fra starten, og sætte dit eget præg inden for de givne rammer.
Du vil blive klædt godt på med viden om børn på flugt og deres baggrund, og med god støtte og sparring fra Red Barnet sekretariatet og lokalforeningen i Esbjerg.Madklubben mødes ca. 1 gang i mdr. Aktiviteten foregår i weekenderne (lørdag eller søndag) omkring frokosttid og varer ca. 4 timer.Dine opgaver som frivillig madklubleder:
  • Koordinere og planlægge Madklubben i samarbejde med frivilliggruppen.
  • Sikre at frivilliggruppen trives og løfter i flok.
  • Deltage i Madklubbens aktiviteter med familierne og frivilliggruppen.
  • Være bindeled til Red Barnets sekretariat og lokale samarbejdspartnere.
Som aktivitetsleder skal du have det overordnede overblik over Madklubben. Du står for at koordinere vagtplaner for frivilliggruppen, sikre at opgaverne til Madklubben er dækket ind og indkalder til frivilligmøder ved behov.Om digDu har måske;
  • Erfaring med koordinering og ledelse.
  • Erfaring med at lave aktiviteter for børn og familier.
  • En stor lyst til at lave mad i fællesskab.
  • En kreativ hjerne der får masser af ideer og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • En børnefaglig baggrund som f.eks. pædagog eller lærer - eller være i gang med et børnefagligt studie.
  • Erfaring med arbejde med familier med flugterfaring.
Men også helt andre kompetencer kan være relevante. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med børn og familier på flugt. Det er ikke et krav, at man har store køkkenfærdigheder - alle kan være med og bidrage med forskellige ting, men det er en bonus, hvis du er glad for at lave mad og udfolde dig i et køkken.Er du interesseret?Send os din ansøgning og eventuelle spørgsmål til stillingen via knappen ”Kontakt organisation” her på siden.Vi glæder os til at høre fra dig!I stærke fællesskaber gør vi børn stærkere.

Frivillig Job