Børn og Familie Indgang søger erfaren børne- og ungerådgiver

Lyngby-Taarbæk Kommune

  • Lyngby-Taarbæk Kommune, Hovedstaden
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 16 dage siden
Børn og Familie Indgang hører under Børne- og Familieafdelingen i Center for Social Indsats, Lyngby-Taarbæk Kommune.I Center for Social Indsats arbejder vi målrettet med at styrke vores børne- og familieområde og søger derfor en dygtig, robust og selvstændig rådgiver, som har mod på, sammen med gode kolleger, at indgå i og udvikle en afdeling med høje faglige ambitioner og god trivsel. Vi har fokus på forebyggelse, tæt opfølgning og dialog med barnet og dets netværk. For at det kan lade sig gøre øger vi vores normering, så hver rådgiver fremadrettet i gennemsnit har 25 sager.I Børn og Familie Indgang tager vi imod og behandler alle henvendelser og underretninger. Vi handler akut jf. overgrebspakken, og vi foretager 24-timers vurderinger af alle underretninger. Desuden sagsbehandler vi i egen sagsstamme i nye underretningssager og sikrer en hurtig afklaring med fokus på den tidlige forebyggende indsats og inddragelse af både det private og faglige netværk.Børn og Familie Indgang varetager også Børne- og Familieafdelingens § 30 råd og vejledningsforløb jf. Barnets Lov, som er den tidlige forebyggende indsats til børn og familier, hvor familiens behov for støtte kan imødekommes hurtigt.I Børn og Familie Indgang er vi et team bestående af 6 børne- og ungerådgivere, 2 familiebehandlere og 1 sundhedsplejerske.Hele Børne- og Familieafdelingen har ansvar for myndighedsområdet for børn op til 14 år og deres familier, hvilket varetages i samarbejde mellem Indgangen og Børn og Familie Rådgivning. I Børne- og Familieafdelingen indgår desuden Familiecenteret, kvindekrisecenteret Kvindehuset, Sundhedsplejen og Tandplejen. Vi arbejder målrettet for at skabe godt samarbejde mellem myndighed og udførere og for at skabe helhedsorienterede, netværksbaserede løsninger med udgangspunkt i det enkelte barn og den enkelte familie.Vi søger en engageret og kompetente kollega, der brænder for at være med til at udvikle de tidlige forebyggende indsatser for børn op til 14 år og deres familier.Vi arbejder i fagsystemet DUBU, og metodisk tager vi afsæt i Signs of Safety.Vi tilbyder:
  • Ansættelse i et team med fagligt høje ambitioner og stærkt kollegaskab.
  • En funktion hvor du får lov til at bringe flere facetter fra din uddannelse og faglighed i spil.
  • Engagerede kolleger fra både myndigheds- og udfører området, der i tæt samarbejde med dig og sammen med børn og familier skal finde de bedste løsninger, der imødekommer barnets behov.
  • Flekstid og ekstern supervision.
Vi forventer at du:
  • Er uddannet socialrådgiver eller -formidler - gerne med efteruddannelse og/eller erfaring med pædagogiske indsatser og mod på at bringe dette i spil.
  • Brænder for at gøre en forskel for familier med børn op til 14 år, der har brug for en social indsats.
  • Formår at få målgruppen i tale og tage udgangspunkt i barnet og familiens behov.
  • Er ansvarlig og selvstændig, men samtidig evner og kan se fordelene ved at arbejde tværfagligt.
  • Har styr på lovgivning og etik.
  • Er dygtig til skriftlig fremstilling og systematisk sagsarbejde.
Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler:Der afholdes samtaler torsdag den 18.09.2025.Stillingsopslaget løber frem til 15.09.2025 kl. 24.00.I Center for Social Indsats har vi erfaring for, at mangfoldighed er en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnicitet til at søge. Du behøver ikke vedhæfte foto til din ansøgning, da vi ønsker at vurdere alle ansøgere ud fra kvalifikationer og erfaring.
Yderligere er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest /børneattest. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.Vil du vide mere?
Du kan få oplysninger om stillingerne ved at kontakte daglig leder Christina Mortensen. Mail: Tel: 20 15 59 22I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål - at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.Ansøgningsfrist:15. september 2025Tiltrædelse:1. november 2025Arbejdssted:Center for Social Indsats - AdministrationAnsættelsesforhold:FuldtidCookiesInformation om cookiesDer anvendes kun cookies af 3. partskompenenter, for at kunne vise videos i stillingsopslag eller hvis du uploader en video ved søg stilling.
Vi anvender ikke cookies til indsamling af statistik eller til andre formål.
Hvis du svarer nej til cookies vil videoer ikke blive vist, og der vil ikke være mulighed for upload af videoer i stillingsopslag.Hvad er en cookieEn cookie er en lille fil som lægges på din computer eller andet IT udstyr. Den gør det muligt at genkende din computer og samle information om hvilke sider og funktioner enheden besøger. Cookies indeholder oplysninger i anonymiseret form.
Cookies anvendes af stort set alle hjemmesider, og de er i mange tilfælde en forudsætning for at hjemmesiden kan fungere.Vores cookies er uskadeligeEn cookie er en lille samling af oplysninger, som på vores hjemmeside bruges til at understøtte den funktionalitet der viser videoer. På sider med videoer, vil den tjeneste (3. partskomponent), der leverer videoen, få oplysninger om dit besøg, men de får ikke oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside i øvrigt.Hvis du vælger ikke at benytte cookiesDu kan vælge ikke at tillade at der gemmes cookies på din PC. Vælger du det, vælger du samtidigt at du ikke vil have vist videoer eller kan uploade videoer. Du risikerer derfor at hjemmesiden ikke virker helt, som den burde.

Lyngby-Taarbæk Kommune