
To planlæggere til lokalplanlægning i Frederikshavn Kommune med erfaring med lokal- eller kommuneplanlægning
- Frederikshavn, Nordjylland
- Permanent
- Fuldtid
Center for Teknik og Miljø spiller en central rolle i udviklingen af Frederikshavn Kommune - både inden for erhverv, bolig og den grønne omstilling.Vi bidrager aktivt til udviklingen af de tre hovedbyer:
- Skagen, hvor vi forvalter en helt særlig kulturarv og turisme, der har betydning langt ud over kommunegrænsen.
- Frederikshavn, med sin stærke maritime industri og strategiske placering som port til Norden.
- Sæby, med sit unikke købstadsmiljø og historiske bykerne, som vi værner om og videreudvikler.
- Du har mod på at arbejde med fysisk planlægning og fordybe dig i planloven og de regler, der styrer området. Derudover skal du befinde dig godt i spændingsfeltet mellem bygherre og den politisk styrede organisation, som det er en fordel, hvis du har erfaring med.
- Du interesserer dig for byplanlægning og har lyst til at arbejde med fagligheden, både geografisk og juridisk. Måske har du en baggrund som fx landinspektør, arkitekt, urban designer, ingeniør, eller måske har du anden relevant baggrund
- Du er god til at kommunikere på dansk både på skrift og i tale. Derudover har du holdånd, leder altid efter de bedste løsninger og tager selvstændigt ansvar i de samarbejdsrelationer, du indgår i. Du sætter pris på at samarbejde med andre fagligheder end din egne, og bidrager med din viden ind i fællesskabet.