Commercial Lead til Pure Algae

Foodjob Nordic

  • Grenå, Midtjylland Hirtshals, Nordjylland
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 15 dage siden
Foodjob Nordic søger på vegne af Pure Algae en relationsstærk og resultatorienteret Commercial Lead, der kan skabe resultater i frontlinjen. Både gennem opsøgende salg af vores løsninger og ved at modne markedet for fremtiden.Om Pure Algae
Pure Algae er en syv år gammel dansk biosolutions- og cleantech-virksomhed med hovedkontor i Grenaa og testanlæg i Hirtshals. Virksomheden har udviklet en innovativ teknologi, der muliggør lokal, vertikal produktion af tang i skalerbare bioreaktorer og i modulære containere - uafhængigt af klima, sollys og geografi. Løsningen gør det muligt at udnytte næringsrige reststrømme og CO₂ til at producere højværdiprodukter til f.eks. foder, fødevarer, farmaceutiske ingredienser og kosmetik.Vi har allerede proof of concept samt betalende kunder og står nu foran den kommercielle udrulning.Et marked i vækst - og du skal være med til at bygge det
Markedet for tang oplever i disse år massiv vækst, og Pure Algae befinder sig i krydsfeltet mellem cirkulær bioøkonomi, grøn teknologi og global fødevareomstilling. Biosolutions - biologisk baserede løsninger, der erstatter fossile, kemiske og ikke-bæredygtige alternativer - er efterspurgt som aldrig før. Tang skiller sig ud ved sit høje proteinindhold, evne til at binde CO₂ og mulighed for lokal dyrkning året rundt.Pure Algae's teknologi gør det muligt for virksomheder at realisere dette potentiale med dokumenterbar cirkularitet og høj råvarekvalitet. Det er en løsning, der skaber værdi på tværs af værdikæden - fra ressourceudnyttelse til færdigt produkt. Kommercialiseringen af dette kræver troværdighed, langvarige relationer og evnen til at bygge gensidig værdi.Der forventes en stærk efterspørgsel og behov for både kortsigtede løsninger - som kan implementeres hurtigt og skabe indtægter på kort bane - og langsigtede løsninger, der kræver mere omfattende modning, men som til gengæld kan skabe varige partnerskaber og betydelige kommercielle gevinster:Kortsigtede salg
Omfatter produkter som Laboratory Setups, Feasibility Studies og ECA-løsninger.
Disse har typisk en kortere salgsproces, men i mange tilfælde søger kunderne projektmidler til at finansiere købet, hvilket kræver tålmodighed og en forståelse for deres ansøgnings- og beslutningscyklus. Kunderne er ofte forskningsmiljøer, universiteter og tangproducenter, der ønsker at afprøve teknologien i mindre skala eller anvende den til udviklingsprojekter. Selvom de er hurtigere at lukke end de store løsninger, spiller de en vigtig strategisk rolle som indgangsdør til større samarbejder. En vellykket kortsigtet installation kan åbne for investering i større løsninger.Langsigtede salg
Dækker de større løsninger: ValueFarm Containers og ValueFarm Towers.
Disse kræver en længere salgsmodning, da de typisk bygger på en kommerciel forretningsmodel med en større investering. Det indebærer tæt samarbejde med kunden om at udvikle en solid business case, afklare afsætningskanaler for tang, beregne produktionsvolumen og dokumentere ROI. Kunder kan være alt fra landbaserede akvakulturanlæg (RAS) til pharma- og nutraceutical-virksomheder med høje krav til kvalitet, dokumentation og stabil forsyning.Din rolle som Commercial Lead
Som Commercial Lead får du ansvaret for at drive salget fra første kontakt til lukket aftale - med en balanceret indsats på både kortsigtede og langsigtede salgsprocesser. Du vil arbejde tæt sammen med CEO om at omsætte teknologiens potentiale til konkrete, værdiskabende løsninger for kunderne. Rollen kræver, at du kan prioritere og navigere mellem hurtigere salg, der sikrer cashflow og åbner døre til nye kunder, og de længerevarende salgsmodninger, hvor relationer og forretningsmodeller skal udvikles i dybden. Du vil være en nøglespiller i at modne markedet, identificere og forfølge de mest lovende muligheder, og sikre, at pipeline og processer er strukturerede, transparente og handlingsorienterede.Dine nøgleopgaver bliver:
  • Opsøgende salg og leadopbygning - drive en aktiv outbound-salgsindsats gennem direkte kontakt til relevante beslutningstagere i primært akvakultur, fødevare- og bioindustrien, samt gribe og følge op på leads fra netværksaktiviteter, konferencer og partnerskaber
  • Kunde- og markedsmodning - arbejde med behovsafdækning, business case-udvikling og relationsopbygning, så kunder kan se det konkrete potentiale i teknologien, herunder afklaring af tangens afsætningskanaler som en del af investeringsbeslutningen
  • Tilbudsudvikling i samarbejde med CEO - bidrage til udarbejdelse af skræddersyede tilbud, der kombinerer teknologiske løsninger med klare kommercielle gevinster
  • Pipelineopbygning og salgsproces - være med til at strukturere og vedligeholde en pipeline, der understøtter både kortsigtede salg (Lab Setups, Feasibility Studies, ECA) og langsigtede salg (ValueFarm Containers og Towers)
  • Koordination med teknisk team - sikre, at tekniske input oversættes til forståelige, værdiskabende salgsargumenter over for kunderne
Vi søger en tillidsvækkende relationsskaber, der trives med at tage det første skridt, åbne døre og føre dialogen hele vejen til en aftale. Du kombinerer en naturlig nysgerrighed med evnen til at forstå komplekse teknologier og omsætte dem til værdi for kunden. Rollen kræver, at du arbejder vedholdende og struktureret med både korte og lange salgsprocesser, og at du kan skabe tillid i brancher, hvor beslutninger træffes på et solidt fagligt grundlag.Vi forventer, at du:
  • Har erfaring med B2B-salg af teknologiske løsninger eller komplekse produkter
  • Er dygtig til at skabe struktur
  • Forstår værdikæder i biologisk produktion, bioøkonomi eller beslægtede brancher
  • Kan opbygge og vedligeholde langsigtede kunderelationer baseret på faglig indsigt og troværdighed
  • Kan begå dig i en omskiftelig og eksperimenterende kultur, hvor integritet og ordentlighed vægtes højt
  • Er fysisk til stede på vores kontor i Grenå 3-4 dage om ugen og engagerer dig i teamet
  • Er nysgerrig og mulighedsdrevet - og kan skabe værdi for kunder på både kort og lang sigt
Hvorfor Pure Algae?
Hos Pure Algae bliver du en nøglespiller i at bringe en banebrydende teknologi med global relevans ud på markedet. Du får en central rolle i at forme både salgsstrategi og markedsopbygning - med afsæt i en mission om at skabe cirkulær, lokal og skalerbar biomasseproduktion til fremtidens bioøkonomi. Vi er en virksomhed med høje ambitioner, lavt ego og korte beslutningsveje. Her er der plads til initiativ, og vi vægter handling, samarbejde og faglig integritet højt. Du bliver en del af et team, der trives i et omskifteligt miljø, hvor eksperimenter og nytænkning er en naturlig del af hverdagen - og hvor din indsats kan få direkte og målbar effekt.Ansøgning
Send din ansøgning og CV til Foodjob Nordic inden d. 17. september 13.00 . For spørgsmål kan du kontakte Mads Kinch Clemmensen fra Foodjob Nordic på +4529126119 eller på mail mkc@foodjobnordic.comVi glæder os til at høre fra dig - alle ansøgninger håndteres med diskretion.

Foodjob Nordic