FBO koordinator til Business jets i Roskilde Lufthavn

Københavns Lufthavne

  • Kastrup, Hovedstaden
  • Midlertidig
  • Fuldtid
  • 15 dage siden
Bliv en del af teamet for VIP ground handling af Business jets som FBO-koordinatorFBO står for Fixed Base Operator og stammer oprindeligt fra USA. FBO-konceptet er designet til General Aviation sektoren, hvor fly med VIP-kunder ønsker en høj kvalitet og ensartet service. Hos Roskilde Executive Handling sørger vi for, at kunderne blot behøver én enkelt kontakt for at gennemføre deres flyvning. Kort sagt skaffer vi alt hvad piloter og passagerer har brug for i forbindelse med deres flyvning.Om at være FBO koordinator | Professionel - service - effektivt
Din hovedopgave bliver primært at tage dig af de business jets der lander og afgår fra Roskilde Lufthavn. Levere topprofessionel service med et smil på læben, samtidig med at det hele forløber nemt og effektivt for kunden.Du formidler og koordinerer services med et skarpt øje for kvalitetI denne stilling får du rig mulighed for at gøre en forskel for vores kunder. Din hovedopgave bliver at formidle og koordinere kontakten med de respektive Flight Operations, servicere ankommende piloter og passagerer og bestille ydelser hos vores leverandører, herunder at tage kontakt med f.eks. catering firmaer og limousineservice firmaer.Du vil blandt andet skulle tage hånd om følgende, konkrete opgaver:
  • Ground Handling-opgaver på forpladsen, f.eks. modtage ankommende fly, eskorterer passagerer og bagage til og fra Terminalen
  • Check-in (udarbejder passagerlister og bagage tags)
  • Koordinere kontakt til kunder, flight operations, hoteller, limousinefirmaer
  • Planlægning af vikarvagter og kommunikation med vikarer omkring vagtplanlægning.
  • Månedlig KPI-statistik.
  • Fakturering af service
Stillingen er 37 timer ugentligt, primært fordelt mellem 07.00 og 19.00 mandag til fredag, hvor man arbejder enten morgenvagter eller eftermiddagsvagt. Dog kan det af hensyn til vores gæster ske, at man møder tidligere eller får senere fri f.eks. kl. 22:00, samt enkelte arbejdsdage i weekender.Om hvordan du bliver en succes i jobbet | Fleksibilitet - professionel
Du har en helt igennem ægte interesse for ”faget” og stortrives med de mange forskelligartede opgaver, du vil skulle tage hånd om. Din fleksibilitet viser sig både i din attitude og tilgang til opgaverne - og tidspunkterne, de skal udføres på. Som person er du naturligt smilende, professionel til fingerspidserne og begår dig lige ubesværet i alle sociale sammenhænge.Erfaring fra luftfartsbranchen er selvfølgelig et plus, men vigtigst er det, at du er yderst lærenem, hvilket viser sig ved, at du hurtigt kommer ind i fagtekniske termer og nye arbejdsområder.Fagligt kan du uden tvivl genkende dig selv i nedenstående:
  • Du er uddannet i service- eller hotelbranchen, hvor du har taget hånd om VIPs - alternativt er du uddannet steward(esse), Ground Handler, kontorassistent eller lignende, hvor du har haft en bred kontaktflade
  • Gode IT-kundskaber, da der arbejdes i flere forskellige systemer
  • Flydende i engelsk i skrift og tale, kendskab til tysk eller fransk vil være en fordel. Et af de nordiske sprog som modersmål og kendskab til de andre.
  • Gyldigt kørekort
  • God fysisk form, hvilket er nødvendigt for at kunne udføre nogle af handlingsopgaverne
Vi sørger naturligvis for en god oplæring med fokus på procedurer og sikkerhed, så du vil blive godt rustet til at samarbejde med dine egne kollegaer og kunderne.Om Roskilde Lufthavn | strategi og ambitioner
Roskilde Lufthavne (RKE) er en del af Københavns Lufthavne A/S (CPH) og har 45 ansatte. Med mere end 65000 operationer (start/landing) er vi operationelt set Danmarks næststørste lufthavn - og vi er inde i en fantastisk spændende udvikling med strategisk fokus på business flyvning.Vi har en strategi om at blive et knudepunkt i verdensklasse, hvilket kræver engagerede og ansvarlige medarbejdere, der alle bidrager til at nå i mål med vores vækststrategi. Som en attraktiv arbejdsplads udvikler vi medarbejderne fagligt og personligt, så vi sammen skaber resultater i et arbejdsklima, hvor medarbejdertilfredsheden er høj. Det lykkes vi med ved at have et klart fokus på dygtige ledere, som bl.a. gennem vores værdier formår at omsætte de overordnede mål til konkrete mål for den enkelte.Om Simona, din nye leder | Frihed - Godt humør - SparringSom leder sætter jeg stor pris på godt humør og at det er rart at gå på arbejde. Du vil opleve, at jeg er til stede og nærværende, når der er behov for det,Jeg giver dig ansvar og frihed i dine opgaver, så du udvikler dig, men står naturligvis til rådighed så vi kan sparrer omkring de udfordringer, der eventuelt kan opstå i en arbejdssituation.Om os | Hvad kan vi tilbyde
Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en familie, der hver dag engageret arbejder for at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.Udover frokostbuffet, Sundhedsforsikring og pension
  • Fri parkering og gode rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, rådgivning fra træner mv. - hvis du har interesse
  • Sundhedssikring - børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler - så du bliver ved med at synes det er sjovt at være her.
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 29. april 2024. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Commercial Operations Simona Jespersen på mail simona.jespersen@cph.dk eller på telefon hverdage mellem 08:00-0900 +45 53781056FBO koordinator til Business jets i Roskilde LufthavnOmråde: KundeserviceLokation:Roskilde LufthavnJobtype: FuldtidAnsøgningsfrist: 29/04/2024Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.“Let´s travel together to at better tomorrow.” Sådan lyder vores purpose - ordene, der guider os gennem arbejdsdagen. Det er dét, der driver os til at gøre en indsats for at skabe en fantastisk lufthavn.Vi har også udvalgt fem strategiske indsatsområder, der skal føre os frem til ”a better tomorrow”. Vi vil:- Udvide vores positive rolle i samfundet og bidrage til bæredygtige rejser- Løfte passagerrejsen og shopping-oplevelsen til et nyt niveau- Skabe en digital og datadrevet lufthavn- Bygge CPH til den næste generation- Udvikle fremtidens job og organisationI CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn.Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens.Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

Københavns Lufthavne