
Vil du være med til at skabe KAB’s Facility Management system?
- København
- Permanent
- Fuldtid
Du bliver en del af et mindre projektteam, der arbejder med opsætning og implementering af et FM-system, der skal anvendes til vores ejendomsdrift. Stillingen er en del af vores Center for Ejendomsdrift og Grøn Omstilling, hvor vi arbejder målrettet med at skabe en moderne og bæredygtig ejendomsdrift.Du vil blandt andet:
- Arbejde med opsætning og implementering af digitale værktøjer som Dalux FM og Proprty.ai
- Sikre gode og effektive arbejdsgange for vores ejendomsdrift i vores kommende FM-system, som f.eks. metode for udarbejdelse af PPV Planer, driftsopgaver, årshjul, egenkontrol, bygningsdelskort mm.
- Sikre god sammenkobling til KAB's øvrige systemlandskab, der også er i gang med at blive udviklet
- Sikre implementering af FM-system til slutbrugerne
- Arbejde projektorienteret
Vi forestiller os, at du:
- Har indgående erfaring med ejendomsdrift og vedligehold, herunder den daglige drift
- Du har stærke digitale kompetencer og erfaring med FM-systemer, f.eks. Dalux FM
- Er god til at skabe relationer og samarbejde med både kolleger og kunder
- Kan bevare overblik og struktur - også i en hverdag med mange kontaktflader
- Er nysgerrig på, hvordan data og digitalisering kan styrke fremtidens ejendomsdrift
- Har du en uddannelsesmæssig baggrund inden for byggeteknik, ingeniør, driftsledelse eller IT er det en fordel
- Et meningsfuldt job i en organisation med fokus på bæredygtighed, fællesskab og trivsel
- En nøgleposition i et projekt med stort fagligt fokus og godt kollegaskab
- Gode muligheder for læring og kompetenceudvikling - uanset hvor du er i dit arbejdsliv
- Fleksible arbejdsforhold og moderne rammer i KAB Huset på Enghavevej
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og plads til forskellige perspektiver og livsfaser
KAB er Danmarks største administrator af almene boliger. I projektet arbejder vi på tværs af KAB-fællesskabet for at sikre god og effektiv ejendomsdrift baseret på fælles løsninger, datadreven beslutningskraft og bæredygtighed i praksis.Lyder det som noget for dig?
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, og vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og relevante dokumenter senest den 4. september 2025 via vores rekrutteringssystem. Vi afholder samtaler løbende.Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Katja Bovbjerg Hansen på 33 63 11 60