Vær med til at dele gratis overskudsmaling ud i Paint It Forward
Paint It Forward
København
Frivillig
Fuldtid
10 dage siden
Har du forstand på maling - og kunne du tænke dig at bruge et par timer om ugen på at hjælpe både udsatte og miljøet?Paint It Forward er et miljøprojekt med en social dimension. Vi modtager overskudsmaling fra producenter, malermestre og fra genbrugsstationer og sørger for at det kommer videre til almennyttige formål - primært til borgere som har svært ved selv at betale for den dyre maling. Modtagerne er alt fra socialt udsatte medborgere til studerende og kunstnere, der bare ikke har så mange penge i en periode. På den måde yder vi en indsats for både vore medborgere og for miljøet! Cirka 20 % går til kulturelle og kunstneriske projekter med lavt budget.Vi holder i Lundtoftegade 23, hvor vi udleverer malingen tre gange om ugen.Vi mangler en eller flere praktisk anlagte personer, som kan hjælpe med at udlevere maling - og samtidig give et par gode råd og et klap på skulderen med på vejen.Vi er en blandet frivilliggruppe, der for de flestes vedkommende er +40Vi tilbyder- Du bliver mødt med stor ros, glæde og taknemmelighed, når du hjælper folk med at få gratis maling og vejledning.- Meningsfuldt frivilligjob i godt selskab med andre frivillige- Karma på klimakontoen- Hvis du vil, kan du lære en masse om maling, fundraising, frivilligkoordinering og om at opbygge en organisation i samarbejde med myndigheder og erhvervsliv.- Gode linjer til CV'et!- Og så er man førstevælger til de mange smukke farver vi løbende får ind ;-)Vi forventer- At du ved nok om maling til at du kan rådgive andre til husbehov- At du har godt humør og hjælper folk med et smilVed du ikke så meget om maling, men vil gerne være med alligevel? Du kan koordinere uddelingerne, farvemarkere maling, blande smukke nye farver, tage imod modtagerne, lave kaffe og udlevere informationsmateriale, lave informationsmateriale og alt muligt andet - vi har brug for hjælp til mange forskellige opgaver.Ses vi? Du er meget velkommen til at komme og være med en enkelt gang og se, om det er noget for dig.