
Vil du være en del af digitaliseringens rejsehold?
- Holbæk, Sjælland
- Permanent
- Fuldtid
Der er tale om en ny type stilling, der skal styrke vores digitale indsats med friske perspektiver og nye metoder.Du vil bl.a. skulle arbejde udstationeret i vores organisation og hjælpe med at kortlægge, skabe overblik og implementere digitale forandringer som løfter og understøtter driften i kerneområderne. Kortlægningen tager afsæt i praksisnære observationer og dialoger med medarbejdere og ledere og det kræver, at du kan opbygge gode relationer og skabe tillid i samarbejdet. Nogle opgaver skal du løse selvstændigt, hvor du er praktikeren, andre vil du skulle indgå i et team og være den samlende kraft, - du vil have tæt kontakt med kolleger, så du ikke står alene i udstationeringen. Du vil lykkes godt i stillingen, hvis du er stærk i begge dele.Udover dit arbejde som digitaliseringskonsulent, vil du også skulle arbejde som forretningskonsulent for et af vores syv kerneområder. Som forretningskonsulent vil du være bindeled mellem kerneområdet og stabene, og din opgave vil være at understøtte med digital viden, udvikling samt være kerneområdets indgang. Her skal du bruge din nysgerrighed til at finde nye muligheder og tiltag.Hvem er du:Det er vigtigt at du kan genkende dig selv i mange af de følgende opgaver og kompetencer.
- Du har stor erfaring med procesoptimering, digitalisering eller organisationsudvikling - gerne fra en offentlig organisation.
- Du har rygsækken fuld af værktøjer, som du aktivt kan bruge til kortlægning, analyse- og procesarbejde.
- Du trives med at arbejde i krydsfeltet mellem mennesker, processer og teknologi.
- Du evner at sætte dig ind i komplekse problemstillinger, som du skal finde løsninger på i fællesskab med andre eller selvstændigt.
- Du er nysgerrig, struktureret, vedholden og har et skarpt blik for, hvor der kan skabes digital værdi eller bedre digital sammenhæng i opgaveløsningen.
- Du tænker gerne i helheder, men har også sans for detaljen.
- Du er god til at kommunikere og skabe følgeskab omkring forandringer.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Troels Gade på telefon 72 36 46 71.Du kan læse mere om Holbæk Kommune påAnsøgningsfrist: 17. september 2025.Samtaler: 1. samtale afholdes den 23. september 2025 og 2. samtale den 25. september 2025.Du kan forvente at blive adspurgt på referencer til 2. samtale, ligesom du vil blive præsenteret for udvalgte spørgsmål til 1. samtale og en case til 2. samtale.Opstart:Vi ønsker at vores nye kollega starter 1. november 2025. Som ny kollega vil du modtage et onboarding program, som vil sikre en god opstart i IT og Digitalisering.Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.Læs mere om, hvordan det er at arbejde i .