Leder til HR Rekruttering og Onboarding til HOFOR
Konsulenthuset ballisager
- København
- Permanent
- Fuldtid
Vi indledte året med at gennemføre en omorganisering, som betyder, at du får ansvaret for at etablere og udvikle den nye rekrutteringspartnerfunktion. Som leder for vores rekrutterings- og onboardingteam får du en helt særlig mulighed for at sætte dit præg, når vi i fællesskab lykkes med at rekruttere til fremtidens energiforsyning.De overordnede rekrutteringsmål er på plads, men vi glæder os til dine input til detaljerne i strategien, og hvordan vi kommer godt derhen. Med andre ord; vi kender allerede rammerne for din rolle, men det er op til dig at fylde rammerne ud, i samarbejde med teamet.Helt konkret bliver dine primære arbejdsopgaver at:
- Etablere en ny rekrutteringspartnerfunktion
- Udvikle og implementere en rekrutteringsstrategi
- Implementere vores nye employer branding strategi
- Sætte tydelige rammer og prioritereringer for teamet og den enkelte medarbejder
- Sikre at vi i højere grad tænker diversitet ind i de enkelte rekrutteringer
Som organisation tager vi ansvar og skaber fremtidens bæredygtige byer. Som team er vi stadig i opstartsfasen, så vi glæder os til, at du kan være med til at vise, hvordan en hverdag ser ud hos os. Vi er i alt syv medarbejdere, som arbejder inden for employer branding, rekruttering samt on- og offboarding. Du bliver en del af en større HR-afdeling på i alt 34 nye kolleger, som vi kan fortælle mere om, når vi mødes.Din nye hverdag kommer til at være på vores hovedkontor i Ørestad, når du altså ikke arbejder hjemmefra, eller er på en af vores andre lokationer. Vi passer godt på hinanden, og det inkluderer at skabe et arbejdsmiljø med fleksibilitet, hvor der er plads til det hele.Ledelse er din force, og professionel rekruttering er dit hjertebarn
Vi drømmer om at høre fra dig, der trives i en rolle med ledelse, og som kan nikke genkendende, når vi siger, at en anerkendende ledelsesstil kendetegner dig. Samtidigt håber vi at kunne lære en masse fra dig, og at du allerede har skabt gode resultater inden for rekruttering. Vigtigst er, at du i kraft af dine tidligere lederroller, kan sætte tydelige rammer for den enkelte og teamet, prioritere indsatser og handle på dem.I rollen får du en stor berøringsflade med hele organisationen. Det er derfor vigtigt, at du mestrer at navigere på alle niveauer i organisationen, så du sikrer det gode og tætte samarbejde med dine HR-kollegaer og de rekrutterende ledere.Har vi lige beskrevet den bedste arbejdsplads i branchen?
Så send os endelig dit motiverede CV - ansøgningsfristen er den 5. maj 2024. Du kan læse mere om, hvad et motiveret CV er .Ansættelsesprocessen håndteres af Konsulenthuset ballisager. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent, Charlotte Novella på mail: cno@ballisager.com eller telefon: 30 63 12 46.Om HOFOR
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision: Vi vil skabe bæredygtige byer. Vi er Danmarks største lokale forsyner. Et team på mere end 1400 medarbejdere, der sørger for vand, gas og varme til mere end en million mennesker i Hovedstadsområdet. For eksempel er det os, der sikrer, at havnebadet, du hopper i om sommeren, er rent. Vi gør hverdagen lidt bedre og nemmere, men vi har også store ambitioner for morgendagen: Vi skal forbruge klogere og byen skal være bæredygtig. Det arbejder vi bl.a. på ved at investere i vindmøller, lave smarte skybrudsløsninger og opdyrke gode relationer - med andre organisationer, politikere og lokale mennesker. I HOFOR er vi altid undervejs med et nyt, spændende projekt. Så hvis du foretrækker handling frem for ord, kan vi slet ikke vente med at få dig med på holdet.Work-life balanceKarriere mulighederGodt socialt miljøTæt på offentlig transportBæredygtighed