Brug fire timer om måneden og støt op om en nyankommen familie med flugtbaggrund

Dansk Flygtningehjælp

  • Struer, Midtjylland
  • Frivillig
  • Fuldtid
  • 10 dage siden
Vil du støtte op om en familie med flugtbaggrund, der netop er kommet til landet som kvoteflygtning?DRC Dansk Flygtningehjælp søger lige nu en frivillig netværksperson/netværksfamilie til en mor og hendes børn. Familien har brug for støtte, så de kan falde godt til i lokalområdet. Da de er helt nye i landet har de brug for støtte til fx at finde vej i byen, træne dansk gennem hverdagssamtaler, læse breve fra kommunen og socialt samvær, fx en tur på legepladsen, lektielæsning, drikke en kop te eller gå en i skoven. Dette aftales med dig på forhånd efter behov og interesser.Som netværksperson/netværksfamilie fungerer du/I som ”den gode nabo,” der møder familien ligeværdigt. Du kan gøre en kæmpe forskel bare med dit nærvær, og får samtidig mulighed for at udvide dit eget netværk og erfaringer. Typisk mødes i et par timer hver eller hver anden uge alt efter, hvad der passer dig.Rollen som netværksperson/netværksfamilie er fleksibel. Det vigtigste er, at du:
  • Er tålmodig og stabil, og kan mødes en gang om ugen eller hver anden uge i en periode på minimum 6 måneder
  • Er rummelig, imødekommende og nysgerrig på andre mennesker og kulturer
  • Har lyst til at gøre en konkret forskel og støtte op om familien, der er helt nye landet
  • Bor i eller omkring Struer. Hvis ikke, dækker vi dine transportomkostninger
Hvad får du som frivillig?
  • Mulighed for at lære en nyankommen familie at kende og gøre en kæmpe forskel i deres nye hverdag
  • Mulighed for at komme på relevante og gratis kurser hos DRC Dansk Flygtningehjælp
  • Løbende vejledning, støtte og sparring fra regionskonsulenten i DRC Dansk Flygtningehjælp efter behov
Lyder det som noget for dig, så klik på “kontakt organisationen”. Du må meget gerne skrive lidt om dig selv. Vi inviterer til en samtale, hvor du kan høre mere om frivilligopgaven og blive klædt godt på til rollen som netværksperson.

Frivillig Job