Kok til et spændende skolemads-projekt for vores overbygningselever
HJORRING PRIVATE REALSKOLE
Hjørring, Nordjylland
Permanent
Fuldtid
7 dage siden
Vil du være med til at sætte rammerne for en helt ny madkultur på vores gode skole?Vi er på Hjørring Private Realskole så heldige at være blevet udtrukket til et spændende projekt omkring skolemad for vores overbygning, med opstart den 1. januar 2026.Vi søger på baggrund heraf en engageret, dygtig og kreativ kok, der vil stå i spidsen for dette nye projekt om skolemad til vores 350 overbygningselever (7.-10. klasse).Hjørring Private Realskole er en værdibaseret skole med 647 elever fordelt på 0.-10. klasse og omkring 100 ansatte. Vi har et godt arbejds- og undervisningsmiljø, et godt samarbejde i personalegruppen og stærke ambitioner om at videreudvikle en god skole. Skolen har de senere år gennemgået en pædagogisk og bygningsmæssig udvikling, der gør den til et tilvalg for vores forældre.Om stillingenSom kok på vores skole bliver du drivkraften i udviklingen af et skolemadstilbud, der:
Giver eleverne sund, velsmagende og varieret frokost i deres skoledag
Styrker fællesskabet omkring måltidet i klasselokalerne
Inspirerer eleverne til gode madvaner og nysgerrighed på råvarer og smagsoplevelser
Du får mulighed for at udvikle konceptet fra bunden, i tæt samarbejde med skolens ledelse, elever og personale.Dine opgaver
Udvikling af ugentlige menuer, med fokus på sundhed, smag og bæredygtighed
Inddragelse af overbygningens elevråd og deres stemmer vedr. madordningen
Samarbejde med skolens ledelse og bestyrelse om at skabe en god madordning
Involvering i at designe et nyt industrikøkken til formålet
Involvering i ansættelser af personale til køkkenet
Vi søger en kok, der:
Har faglig stolthed og brænder for at lave god og nærende mad til børn og unge
Kan arbejde selvstændigt, men også trives i et skolefællesskab
Har interesse for bæredygtighed og madspildsreduktion
Har lyst til at inspirere og inddrage eleverne
Skal sørge for mad på skolen til diverse arrangementer.
Ud over frokost til overbygningseleverne på de 200 årlige skoledage, er dercensorfrokoster, diverse møder på skolen, eftermiddagsmad til SFOen og lignede.
Har administrative kompetencer til at ajourføre og evaluere skolemadsprojektet i
samråd med skolens ledelse.Vi tilbyder
En unik mulighed for at forme et helt nyt skolemadsprojekt fra starten
Et kreativt arbejdsmiljø med plads til at prøve idéer af
En arbejdsplads med fokus på fællesskab, trivsel og udvikling
Tæt kontakt med elever og kolleger, der glæder sig til samarbejdet
Praktisk
Stillingen er på 37 timer om ugen med start senest den 1. december 2025.
Ansættelse efter gældende overenskomst
Arbejdstiden ligger primært på skolehverdage i dagtimerne
Brænder du for at være med til at give vores elever både madglæde og måltidsfællesskab, vil vi glæde os til at modtage en ansøgning fra dig!Ansøgningen sendes til: med titlen ”Kok til HPR”Ansøgningsfrist: Fredag den 10. oktober 2025 inden kl. 10.00.Samtaler: Der afholdes samtaler i uge 43.Du er meget vedkommen til at besøge skole og få en uforpligtende samtale og rundvisning.Vil du høre mere, kan du kontakte skoleleder Lundsgaard på tlf. 96 23 12 00, eller mail .Vi ser frem til at høre fra dig!HJØRRING PRIVATE REALSKOLE