Har du lyst til at arbejde med moderne teknologi i en højt automatiseret fødevareproduktion? Så har vi jobbet til dig!Hos Fynbo Foods i Vrå søger vi en dygtig og erfaren reparatør til vores tekniske afdeling, der for nuværende består af en værkstedsleder, en værkstedskoordinator, fire reparatører samt to automatikteknikerlærlinge. Den ene af vores reparatører går på pension inden jul, og derfor er vi på udkig efter en afløser.Som en del af teamet kommer du til at spille en central rolle på fabrikken, der omfatter et fællesanlæg (kedel, luft- og kølekompressor mv.), et procesanlæg (herunder gryder, pumper og skrabevarmeveksler) og et tapperianlæg (fylde-, pakke- og etiketmaskiner samt palleteringsanlæg). Teamets vigtigste opgave er, at anlæggene kører optimalt, og derfor skal du være klar til at levere høj faglighed og hurtig service.Eksempler på arbejdsopgaver
Fejlfinding, reparation og vedligehold af produktionsanlæg mm.
PLC-programmering, HMI og SCADA
Opbygning af nye anlæg
Installationsarbejde
Pneumatik
Svejsearbejde i rustfrit stål
Udvikling og optimering
Der er alene tale om eksempler, da opgaverne vil variere alt efter din uddannelse (f.eks. elektriker, automatiktekniker eller smed) og erfaring.Vi tilbyder dig
Et spændende job i en moderne, dansk fødevarevirksomhed med høj grad af automatisering
Vilkår efter Industriens Overenskomst - inkl. feriefridage, fritvalgsordning, pension og sundhedsforsikring
Løn og tillæg efter kvalifikationer
Et stærkt kollegialt fællesskab og et arbejdsmiljø præget af holdånd og hjælpsomhed, herunder sørger vi selvfølgelig for grundig oplæring
Gode muligheder for sociale arrangementer i vores aktive personaleforening - f.eks. julefrokost, sommerfest, gokart, bowling mm.
Hos Fynbo Foods er udvikling og vækst altid på dagsordenen. De senere år er der investeret mere end 60 millioner i nye, fuldautomatiske anlæg, og du får derfor rig mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer gennem arbejdet med servicering, optimering og udvikling af anlæggene.Hvem er du?Vi forestiller os, at du:
er uddannet elektriker, automatiktekniker eller smed
har erhvervserfaring med teknisk vedligehold, gerne indenfor fødevareproduktion
kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
er fortrolig med IT
er en god, stabil og fleksibel kollega
bor max 50 km fra Vrå
Er du elektriker eller automatiktekniker, ser vi gerne, at du har erfaring med PLC-programmering, operatørpaneler, frekvensomformere og robotter, herunder mærkerne Omron, Festo og Kawasaki.Derudover er det en fordel, men ikke en betingelse, hvis du har kedelpassercertifikat.Ansøgning og kontaktVi holder samtaler løbende og ønsker opstart snarest muligt.Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte COO, Per Kristiansen. Se kontaktinformation nedenfor.Vi modtager kun ansøgninger via formularen på vores hjemmeside. Klik på knappen "Søg stillingen" herunder for at sende din ansøgning.Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen!Om Fynbo Foods A/SFynbo Foods producerer, sælger og markedsfører marmelade samt andre frugt- og grøntsagsbaserede produkter til dagligvarehandlen, foodservice og industrien i Danmark samt i mange lande verden over. Med fokus på fødevaresikkerhed, kvalitet og bæredygtig udvikling, producerer vi med omtanke fra start til slut. Det handler om at skabe balance mellem økonomisk vækst, social samhørighed og et godt miljø. Læs mere på