Softwareudvikler til Operations

Tecsys Inc.

  • Glostrup, Hovedstaden
  • kr 471.000-600.000 pr år
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 15 dage siden
  • Nem ansøgning
Skal dit næste job være et hvor du får muligheden for at, kombinere din teoretiske viden og tekniske nysgerrighed med god og stabil kundeservice? Så synes vi du skal læse videre.Hvem er vi?
Hos Tecsys bliver du en del af en international virksomhed i rivende udvikling, med gode muligheder for at dygtiggøre dig både fagligt og personligt. Du bliver en del af vores Operations team, med dygtige og engagerede kollegaer, der på nuværende tidspunkt tæller 7 medarbejdere fordelt over softwareudviklere, arkitekter og projektledere. Du tilknyttes det danske hovedkontor i Glostrup.Vi går på arbejde for at udvikle og levere kvalitet og du har nu muligheden for at blive en del af holdet, hvis du kan videreudvikle og optimere den kode, der hver dag bruges til at sike pålidelig logistik af varer i virksomheder, både i Danmark og i resten af verden. Du bliver en del af et team af dygtige udviklere, der til dagligt har til opgave at lave, vedligeholde og supportere vores kundespecifikke transportløsninger. Du vil indgå i alle dele af udviklingsprocessen; fra specifikation, design og programmering til test, indkøring og support. Opgaverne spænder dermed bredt, og berøringsfladen vil være stor, alt efter kvalifikationer og interesse. Du vil i opstartsfasen blive grundigt oplært i vores systemer og arbejdsgange, vi går nemlig også på arbejde med stolthed og ønsker at alle medarbejdere er klædt på til at levere deres bedste."I mit team har vi mange varierende opgaver. Når der skal laves nye projekter, er vi med ind over hele processen. Derfor er vi med i idéfasen, workshops, softwareudvikling, test, go-live og alt derimellem. Når vi har leveret et projekt, er vi ligeledes med til at supporterer løsningen og videreudvikle på den, når der kommer ønsker om udvidelser.Tecsys er en virksomhed, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig. På tværs af afdelingerne har vi et godt sammenhold, hvor alle er venlige og imødekommende, både i sociale og arbejdsmæssige sammenhænge. " Jonas Rasmussen - SoftwareudviklerRequirementsFor at blive en succes i rollen, skal du have:
  • Erfaring i at arbejde med C#, .NET, Azure og SQL
  • Erfaring med DevOps
  • Gode dansk- og engelskkundskaber
  • Lysten og evnen til at sætte dig ind i nye ting
  • En analytisk og selvstændig tilgang til opgaverne
  • En naturlig lyst og evne til at tale med kunder
  • En ”can-do” attitude og evnen til altid at følge en opgave til dørs.
Vi ser gerne at du har en baggrund som diplomingeniør, datamatiker eller anden relevant IT uddannelse, kombineret med minimum 3 års relevant erhvervserfaring.Vil du være en del af os
Vi synes selv vi har et rigtig godt arbejdsmiljø, med plads til snak ved kaffemaskinen, over et spil bordfodbold eller til frokost hvor alle samles. Derudover har vi en aktiv medarbejderklub, som løbende sørger for sociale arrangementer udenfor arbejdstid – og så stræber vi efter at have fredagsbar, hver fredag.Når du føler dig hjemme i systemer og arbejdsgange og du har lært dine nye kollegaer at kende, er der mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage, sådan at du kan sikre god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Din trivsel er nemlig vigtig for os, for vi tror på at glade medarbejdere leverer de bedste resultater.Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HR Manager Tine Bach Ørsted, på tine.bach@tecsys.com. Er du derimod klar til at søge jobbet med det samme, skal du blot benytte nedenstående link og uploade CV – ansøgningen springer vi over.Vi indkalder til samtale løbende og ansætter når vi har fundet den rette kandidat.Vi glæder os til at høre fra dig.

Tecsys Inc.