Pædagog eller naturvejleder med opdagelseslyst og legeglæde til Kastaniehusets skovbus på Nørrebro

Københavns Kommune

  • Nørrebro, København
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 1 time siden
Har du lyst til at tage med vores børn på oplevelse - ud i naturen for at klappe forårslam, lave bål eller kigge på biller?
Kan du følge børnenes spor, imens du sikrer en høj pædagogisk faglighed både på turen i bussen og i de skønne grønne omgivelser i Hørsholm?
Så er det netop dig, vi søger.Om Kastaniehuset
Vi er en integreret institution med tre vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vi bor i hjertet af Nørrebro i De Gamles By. Her holder vi til i et flot, ældre hus med en dejlig stor legeplads fyldt med syrenbuske, man kan fare vild i.Som noget særligt i Kastaniehuset har vi en skovbus, som hver dag kører 12 børn op til vores hytte, Vognporten, ved Tokkekøb Hegn i Hørsholm sammen med to faste skovbusvoksne. Du skal derfor sammen med en fast erfaren kollega facilitere meningsfulde processer og pædagogik ud fra årstidernes skiften og med udgangspunkt i gode og lærerige naturoplevelser.Vi er inspireret af Reggio Emilia-pædagogikken og vores fire grundværdier er, at alle børn skal kunne udfolde sig kreativt, mødes med respekt, opleve nærværende voksne i deres hverdag og føle en glæde ved at gå i Kastaniehuset.Du skal være optaget af at følge børnenes spor og skabe læring gennem nysgerrighed, udforskning og leg. Som en af vores pædagoger siger, så giver vi børnene omsorg og tryghed og tilbyder dem oplevelser fuld af kreativitet og humor. Du skal derfor søge stillingen, hvis du vil være med til at præge og gøre en forskel for børnenes udvikling og trivsel.Omsorg er således en hjørnesten i vores arbejde. Vi arbejder ud fra 'omsorgsgrebet' (Børns Vilkårs model for professionel omsorg), som giver os et fælles sprog og ståsted for at yde professionel omsorg for børnene. Det handler for os om at skabe trygge rammer for børnene, hvor vi lærer at aflæse deres signaler og reagere på deres behov.Vores forventninger til dig
  • Du har erfaring som pædagog eller naturvejleder fra 0-6-årsområdet.
  • Du kan arbejde struktureret og selvstændigt, så dagen bliver god for både børnene og medarbejderne.
  • Du er samarbejdsorienteret og motiveres af at indgå i et stærkt og forpligtende arbejdsfællesskab.
  • Du skal være indstillet på, at du har faste mødetider, og nogle gange skal arbejde i huset på Nørrebro.
  • Du behøver ikke at have det store kørekort, men vi synes, det ville være skønt, hvis du har det, eller har lyst til at tage det.
Forældresamarbejdet er meget vigtigt, og vi har et godt samarbejde med vores familier. Den gode relation skal du være med til at bevare gennem åbenhed, kommunikation og fortællinger fra børnenes hverdag fx på aula, så de er trygge ved at sende deres børn med bussen.Vi kan tilbyde dig
  • Du kan forvente engagerede kolleger, der sætter pris på husets gode arbejdsfællesskab og -miljø.
  • Du får en unik mulighed for/rammer til, hver dag at gennemføre spændende pædagogisk arbejde i tæt samarbejde med en fast kollega og en mindre gruppe børn (12 børn).
  • For at sikre vidensdeling og godt samarbejde på tværs af skovhuset og resten af Kastaniehuset, kommer i tidligt hjem til huset på Nørrebro om fredagen og hjælper til på legepladsen og deltager i fælles afdelingsmøder.
  • Vi har rigtig godt styr på hverdagen hos os. Medarbejderne trives, og vi har to pædagoger på alle stuerne, og så er vi dygtige til at sætte nye kolleger og studerende i spil og klæde dem godt på til at indgå i vores arbejdsfællesskab.
  • Der afsættes tid til forberedelse, og du får cirka halvanden time hver uge til at planlægge og forberede de pædagogiske aktiviteter.
Ansættelsesvilkår
I København får du desuden en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På kan du se, hvad du tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.
Stillingen er på 37 timer om ugen og med start den 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Søren Leerbech Jensen på 29 28 35 95.Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.Søg via linket senest søndag den 21. september 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 39 og 40.Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Københavns Kommune