Daglig bestyrer af outlet og webshop

KIMs Outlet

  • Søndersø, Syddanmark Odense, Syddanmark
  • Permanent
  • Deltid
  • 1 måned siden
I starten af 2020 slog vi dørene op til vores outletbutik, der ligger på Ejlskovsgade - lige overfor Storms Pakhus i Odense. Måske du allerede har besøgt butikken, eller handlet via webshoppen (https://kims.dk/shop/)...

Både outlet og webshop er kommet forrygende fra start, og vi søger nu til nyoprettet stilling en daglig bestyrer, der både kan trives i et selvstændigt job og hvor det også er nødvendigt at ærmerne smøges op.

Jobbet har reference til Chief Channel Manager.

Jobbets ansvarsområder vil omfatte:

Ansvarlig for at butikken er salgsklar og den generelle salgsoptimering
Ansvarlig for varebestilling
Ansvarlig for daglig planlægning af opgaverne
Ansvarlig for - i samarbejde med øvrigt personale - at webshop-ordrer pakkes og ekspederes
Ansvarlig for vareflow og pristilpasning på afdisponeringsvarer

Til butikken er der tilknyttet medarbejdere over og under 18 år. Arbejdstider for disse varierer efter behov.

Opgaverne vil være mangfoldige og praktiske, ligesom visse opgaver også vil kræve en god fysik. Der er bl.a. tale om følgende opgaver:

Styring af datovarer
Håndtering og pakning af ordrer
Indkøb af diverse artikler
Oplæring af nyt personale
Vareopfyldning

Outletbutikken og webshoppen er kun et par måneder gamle, så hvis du vil være med til at præge denne løsning fremover, så er det nu, du skal søge om at blive del af teamet.

Du kan være den, vi kigger efter, hvis du gerne vil arbejde med Danmarks bedst kendte chips-mærke og skønne impulsprodukter. Det er en fordel, hvis du kender til arbejdslivet i en dagligvarebutik. Afgørende er dog, at du finder motivation i at arbejde selvstændigt og ikke er bange for at gå forrest.

IT-mæssigt er det en fordel at du kender til Office-pakkens programmer - al øvrig oplæring skal vi nok stå for.

Der er tale om en deltidsstilling på 30 t/uge med følgende arbejdstider:

Mandag og fredag: kl. 09.00 - 15.00

Tirsdag, onsdag og torsdag: kl. 11.45 - 18.15

Herudover skal der arbejdes fra kl. 11.45 - 15.15 hver 3. lørdag.

Du kan forvente:

Du kan forvente en hektisk arbejdsdag med god mulighed for at præge området og med stor variation i opgaverne. Løn incl. pension, sundhedssikring mv. vil matche jobkrav og kvalifikationer.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte chief channel manager Janne Skall Sørensen eller HR direktør Jan Jensen på tlf.: 63891212.

Send din ansøgning incl. motivation for din ansøgning bilagt relevante papirer snarest muligt. Alle henvendelser behandles løbende og med fuld diskretion. Søg jobbet via

Vi glæder os til at høre fra dig!

Orkla Confectionery & Snacks Danmark A/S (OCS DK) er en del af den internationale koncern Orkla ASA, der er en af de største børsnoterede virksomheder i Norden. I Danmark ejer Orkla bl.a. selskaberne Orkla Care, Orkla Foods Danmark, Odense Marcipan og Credin. Bag navnet OCS DK findes virksomheden på Nordfyn, som består af ca. 200 entusiastiske medarbejdere. Vi har hjemme i Søndersø på Fyn. Vores produktportefølje omfatter bl.a. Danmarks bedste kendte chips/snacks-mærke: KiMs.

Jobnet

Læs mere og søg jobbet

Lignende jobs

  • Medarbejder til Quickfood - Odense C

    Føtex

    • Odense, Syddanmark
    Medarbejder til Quickfood Vil du have et job med fleksible arbejdstider og gode udviklingsmuligheder? Så er en stilling i føtex måske lige noget for dig. Her bliver du en del a…
    • 39 minutter siden
  • Teamkoordinator til Textil og Sport - Odense M

    Bilka

    • Odense, Syddanmark
    Teamkoordinator til Textil og Sport Har du lyst til at arbejde med varebestillinger, markedsføringsplanlægning og varepræsentationer? Så er jobbet som teamkoordinator i Bilka m…
    • 4 dage siden
  • Tandplejer til Nordfyns Kommunale Tandpleje

    Nordfyns Kommune

    • Søndersø, Syddanmark
    Vi søger en tandplejer med ansættelse snarest og frem til den 30. juni 2021 med evt. mulighed for forlængelse. Det ugentlige timetal er 21-28 timer. Vi søger en engageret tandple…
    • 11 dage siden