Jurist til Flight Operations: Håndhævelse & udvikling af den internationale og nationale luftfartslovgivning

Regeringen

  • København
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 17 dage siden
Har du interesse for luftfart og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem forvaltningsret,strafferetspleje og politik? Og vil du samtidig være med til at sikre, at luftfartsselskaber og luftrumsbrugere overholder lovens bestemmelser? Hvis ”ja” - Så har du chancen for et spændende job i OPS Afdelingen (Flight Operations) i Trafikstyrelsens Kontor for Luftfart!Velkommen til dit nye team!Som jurist i OPS-afdelingen, bliver du en del af et team på ca. 20 medarbejdere med baggrunde som jurister, piloter og andre faglige eksperter indenfor det operative område i luftfart. Juristgruppen i afdelingen består af to uddannede jurister samt to jurastuderende. OPS-afdelingen har de primære opgaver at føre tilsyn med danske luftfartsselskaber og udstede godkendelser og tilladelserVi er et dynamisk team med en bred erfaring fra hele luftfartsbranchen (både fra ind- og udland), og arbejdet i afdelingen dækker alt fra svævefly til de store kommercielle selskaber. Vi lægger vægt på en uformel tone, når vi er på kontoret, og vi er gode til at hjælpe og støtte hinanden i det daglige.Sådan bliver din hverdag hos osSom jurist i OPS kommer du helt tæt på en sektor i konstant udvikling. Dine dage vil veksle mellem konkrete sager, juridiske vurderinger og dialog med både kollegaer og luftfartens aktører.Dine væsentligste arbejdsopgaver bliver at:
  • Behandle sager om overtrædelse af luftfartslovgivningen og EU-lovgivningen for luftfart
  • Deltage i opdatering af BL´er (Bestemmelser for Luftfart)
  • Sagsbehandle aktindsigtssager, ministerbetjeningssager og høringssvar
  • Udarbejde afgørelser ifm rejsning af findings overfor luftfartsoperatørerne
  • Arbejde med sager indenfor området ”arbejdsmiljø for besætningsmedlemmer”
  • Deltage i udarbejdelse af nationale og internationale regler indenfor luftfart
  • Supportere Luftfartsinspektører og andre OPS-eksperter i fortolkning og forståelse af regler indenfor luftfart
  • Deltage i tværfaglig sagsbehandling og samarbejde med bla Licensafdelingen og de tekniske afdelinger
Din profilDu er nysgerrig og grundig, og du trives med både selvstændigt ansvar og samarbejde på tværs af fagligheder. Du motiveres af at beskæftige dig med problemstillinger, som er juridisk udfordrende, hvor løsningerne sjældent er umiddelbare, og du lader dig ikke slå ud af følelsen af at måtte skifte til plan B eller C. Du er derfor ligeledes i stand til hurtigt at sætte dig ind i nyt stof.Yderligere forventer vi, at du:
  • Er en faglig stærk cand.jur.
  • Har interesse og gerne erfaring fra forvaltningsretten samt lyst og vilje til at lære om luftfartsreguleringen (både national og international).
  • Du er analytisk stærk og trives både med at arbejde selvstændigt og sammen med andre også på tværs af fagligheder og andre faglige områder.
  • Du er kvalitetsbevidst, resultatorienteret og god til at prioritere.
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har et par års erfaring inden for en forvaltningsmyndighed, men du kan også være nyuddannet.
  • Gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner på dansk og engelsk
Du behøver ikke have kendskab til luftfartslovgivning - det lærer du hos os. Det vigtigste er, at du har lyst og evne til at sætte dig ind i et komplekst reguleringsområde, hvor ikke to dage er ens.Det får du hos osNår vi siger, at vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor det er vigtigt, at vores medarbejdere oplever balance mellem arbejdstid og fritid - så mener vi det altså.Vores fikstid er kl. 9-14 (kl. 10-14 om mandagen). Det er her, vi forventer, at du er tilgængelig og arbejder.Hvis du arbejder mere end dine 37 timer, så opsparer du fleks. Den kan du kan afvikle enten ved hele eller halve fleks-dage eller f.eks. ved kortere arbejdsdage i en periode.Generelt har du god mulighed for selv at planlægge og administrere din arbejdsdag. Dertil kan du arbejde hjemme to dage om ugen, hvis dine opgaver tillader det.Vi er en arbejdsplads, der rummer alt fra småbørnsforældrene til medarbejderen, der er i karrierens efterår. Derfor giver vi dig mulighed for tilpassede arbejdstider, orlov, flexjob, plustid og nedsat tid, hvis det er det, du har brug for.Løn og ansættelsesforholdStillingen er på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem den relevante faglige organisation og Finansministeriet. Stillingerne vil blive besat på fuldmægtigniveau og er til besættelse snarest muligt.Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen.Stillingen er til besættelse fra den 15. oktober 2025 eller snarest herefter.Trafikstyrelsen har kontorer på Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, beliggende i København ved Dybbølsbro Station.Lyst til at vide mere?Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Jens Hansen på mobil 4178 0324.Har du spørgsmål vedr. ansættelsesforhold og proces, kan du henvende dig til HR-partner Bénédicte Neuvecelle på e-mail (tilgængelig fra d. 25. august).Vil du være en del af Trafikstyrelsen?Så send dit CV og ansøgning via Trafikstyrelsens elektroniske ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk senest den 7. september 2025.1. samtalerne forventes afholdt ultimo uge 37 og primo uge 38. 2. samtalerne forventes afholdt ultimo uge 38. Der kan forekomme test i ansættelsesforløbet.

Regeringen