Work in Healthcare 2024 Introducerende forløb til social- og sundhedshjælperuddannelsen

Esbjerg Kommune

  • Esbjerg Kommune, Syddanmark
  • Training
  • Fuldtid
  • 1 måned siden
Forløbet er for dig, som er flersproget og har lyst til at gøre en forskel for ældre mennesker. Du kan ikke ansættes i Work in Healthcare, hvis du har en videregående uddannelse fra dit hjemland eller Danmark.Målsætningen med forløbet er, at du styrker dine dansk-faglige sprogkundskaber, så du kvalificerer dig til at påbegynde en social- og sundhedshjælperuddannelse ved projektets afslutning. Du forventes at opnå danskfaglige sprogkundskaber svarende til folkeskolens 9. klasseniveau – alternativt tilbydes du ekstraordinær danskundervisning under grundforløbet svarende til FVU-niveau 4.
Målet er ligeledes, at du får et grundlæggende kendskab til det danske arbejdsmarked, herunder især kendskab til social- og sundhedsområdet.Forløbet starter den 1. august 2024 og slutter den 19. januar 2025. Det meste af forløbet foregår på skolen, men du skal også i praktik på et plejehjem i Esbjerg.
Der afholdes ferie i uge 42, uge 52 og halvdelen af uge 1 (til og med 1. januar 2025).Skoleperiodernes indhold:
  • Dansk som andetsprog
  • Introduktion til SOSU-brancheområdet
  • Ergonomi
Praktikperiodernes indhold:
  • Prøve faget af i praksis. Her vil du komme til at se, hvordan man arbejder som social- og sundhedshjælper og få en fornemmelse af, om faget er noget for dig.
Forventninger til dig:
  • Du kan og vil etablere og fastholde konstruktive relationer
  • Du har interesse for og evner til at vise og praktisere omsorg, pleje og praktisk bistand
  • Du er ansvarlig
  • Du vil arbejde med dig selv og udvikle dine personlige og sproglige kompetencer
  • Du har engagement, læse- og lærelyst
  • Du har som minimum bestået danskprøve 2 – modul 3
  • Du er motiveret til at træne dine dansksproglige kompetencer i din fritid
  • Dit matematikniveau er svarende til 9. klasse
  • Du har en gældende opholdstilladelse
Du ansættes i Work in Healthcare som ufaglært medarbejder. Ansættelse sker som udgangspunkt på overenskomstvilkår.Ved spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til:
Uddannelseskonsulent, Sidsel Larsen, mail: .Vi gør opmærksom på, at der på forløbet er et begrænset antal pladser.Ved ansættelse i stillingen skal kopi af straffeattest og opholdskort afleveres.Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet reference fra
nuværende eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du
vil blive informeret inden, der bliver indhentet reference.Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.Ansøgningsfrist:
Mandag den 6. maj 2024Samtaler vil finde sted mandag og tirsdag i uge 20. De bedst kvalificerede ansøgere udvælges til en samtale.Du bedes medsende følgende:
  • Ansøgning
  • CV
  • Dansk- og matematikbeviser fra Danmark eller dokumentation for matematik niveau fra hjemland
Ansøgning sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" og vedhæft ansøgning, CV
samt relevant dokumentation.FaktaArbejdstidFuldtidAnsættelsesvilkårProjektansættelseAnsøgningsfrist06-05-2024 23:59Tiltrædelse1. august 2024KontaktpersonUddannelseskonsulent Sidsel Larsen
Telefon 76161616

Esbjerg Kommune