
Datamanager til sundhedsdata (Odense, København, Aalborg eller Aarhus)
- Odense, Syddanmark
- Permanent
- Fuldtid
Du vil blive en del af vores dataenhed sammen med ca. 20 andre datamanager, der primært arbejder med datamanagement omkring de kliniske kvalitetsdatabaser i vores SAS-datavarehus. Dette sker ud fra fælles model og udviklingsmetoder, hvor der er et stort fokus på automatiserede processer, genbrug af data, driftsmodenhed og tidstro og dynamisk rapportering af resultater til klinikken. Vi ønsker i de kommende år at udvikle på analyser og afrapportering.
Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med it-konsulenter, epidemiologer og kvalitetskonsulenter.Dine primære opgaver
- Datamanagement i et antal kliniske kvalitetsdatabaser, herunder vedligeholdelse og nyudvikling
- Bearbejdning af kildedata fra de centrale sundhedsregistre, webservices og manuelle indberetningssystemer til opsætning af databasens analyseklare datasæt, vedligehold af indikatoralgoritmer og patientpopulationer i datavarehuset
- Fremstille og udvikle tabeller og illustrationer til den enkelte kvalitetsdatabases produkter i det årshjul, som ligger for dem.
- Sikre levering af daglige data og resultater fra de kliniske kvalitetsdatabaser til de regionale ledelsesinformationssystemer
- indgå i tværgående projekter og udviklingsopgaver til løbende udvikling af datamanagementmetoder og -processer samt dataanalyse afrapportering der giver strategisk indsigt i sundhedsvæsenets udfordringer og muligheder.
Vi lægger vægt på, at du
- har praktisk erfaring med datamanagement og afrapportering af data
- har praktisk erfaring med SAS eller lignende værktøjer, så som SQL, R, STATA, SPSS
- gerne har kendskab til Microsoft SQL Server
- gerne har kendskab til SAS Data Integration Studio og SAS Visual Analytics
- har en stærk it-værktøjskasse og kan finde rette teknologi til opgaven
- gerne har erfaring med sundhedsdata, herunder centrale nationale sundhedsregistre så som Landspatientregistret
- er selvstændig, ansvarsfuld og grundig i dit arbejde
- tager initiativ og er god til at planlægge og prioritere egne arbejdsopgaver
- proaktiv og god til at følge op på egne opgaver i teamet
- er en stærk teamplayer, der yder en ekstra indsats for holdet, når deadline skal nås
- er god til at afstemme og kommunikere forventninger i dine samarbejder
- trives med og ser en værdi i at udvikle og arbejde ud fra fælles retningslinjer og metoder
- er analytisk og god til at dykke ned i detaljen og samtidig bevare overblikket
- trives med at være i dialog med forskellige faggrupper, både internt og eksternt
- ser nye muligheder og er innovativ
- et afvekslende og fagligt udfordrende job
- en dynamisk organisation i løbende ambitiøs udvikling
- en blanding af drifts- og udviklingsopgaver, hvor vi hele tiden stræber efter at blive bedre og udvikle vores produkter
- samarbejde med flere faggrupper
- høj faglighed og stærk kollegial støtte og sparring
- god mulighed for selv at præge den daglige arbejdstilrettelæggelse
- et tværfagligt miljø med gode, hjælpsomme kolleger
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2025 og er i udgangspunktet på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Arbejdsstedet er på én af vores lokationer i Odense (Forskerparken), Aarhus (Hedeager, Aarhus N), Aalborg (NOVI Science Park) eller København (Rigshospitalet). Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder og kontakt til kolleger.Ansøgning
Send os din ansøgning, dit CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter via vores online system senest onsdag den 17. september 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 24. september 2025.
Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Katrine Abildtrup Nielsen, tlf. 2966 4295.Om
Instituttet blev oprettet pr. 1. januar 2025. Vi er en dagsordensættende aktør inden for kvalitetsudvikling og prioritering i sundhedsvæsenet og har som mål at skabe synergi mellem fire kerneområder:
- Udarbejdelse af kliniske retningslinjer
- Vurdering af behandlingsformer og sundhedsteknologier
- Drift og udvikling af landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser
- Drift og udvikling af arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH) og Dansk Patientsikkerhedsdatabase