
Pædagog/PAU/pædagogmedhjælper med lyst til at lære i Bakketoppens børnehave og vuggestue
- København
- Permanent
- Fuldtid
Kan du skabe en god følelsesmæssig tæt relation til børn?
Ønsker du godt arbejdsklima og mulighed for personlig læring?
Så er det dig, vi skal have fat i.Opgaven på Bakketoppen
Her venter en masse fantastiske børn og kollegaer på dig.På Bakketoppen sætter tidlig opsporing af børn (TOPI), rammerne for vores pædagogiske udvikling og fokusområder. Vores faglige fokus er sprog, zonen for nærmeste udvikling og udvidet forældresamarbejde. Vi arbejder med ugeplaner og arbejder hen over året med fire overordnede temaer. Vi har et vedvarende fokus på, hvordan vi bedst kan hjælpe alle børn.Vi ønsker at du
- er lyttende og nærværende - du kan lide at lege og gå på eventyr, for du og børnene skal i hverdagen udforske verden sammen, og du skal se verden med deres blik
- vil tilføre energi til det gode arbejdsmiljø og har lyst til at indgå i et stærkt arbejdsfællesskab - du skal kunne reflektere over egen praksis i samspil med os
- er uddannet pædagog/PAU eller er medhjælper med lyst til at lære (du kan både være erfaren eller nyuddannet, da du kommer til at have erfaren nærmeste kollega)
- har erfaring med eller lyst til at lære at arbejde med trivselsvurderinger (TOPI), handleplaner (SMTTE) og tværfagligt samarbejde
Vi tilbyder dig et introforløb med sparring omkring fagligheden, organisering, struktur og samarbejdet. Vi glæder os til at få dig som ny kollega og vil tage godt imod dig.Vi arbejder vi i teams, hvor vi i dagligdagen arbejder stuevis, men med tæt samarbejde omkring aktiviteter på tværs og pædagogfaglig sparring.På Bakketoppen får vi sociale normeringer, som vi bruger til at have ekstra ressourcer i dagligdagen til den pædagogiske kvalitet. Vores møder ligger mellem kl. 12-14.00, hvor der også er lagt tid til forberedelse ind.Vi har to koordinatorer ansat til at støtte og vejlede i den praktiske hverdag.Om os - vi vil så gerne møde dig
Vi ligger midt i det sprudlende København NV og er flittige brugere af lokale faciliteter fx teater, bibliotek og offentlige legepladser. Vi holder til i et lyst og rummeligt hus, med to dejlige legepladser tæt på Lersøparken, Bispebjerg Hospital og Skolehaverne, som vi bruger rigtigt meget i hverdagen.Institutionen består af fem vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper i alt 30 engagerede medarbejdere. I vuggestuen har vi 60 børn og i børnehaven 69 børn. Børnegruppen består af mange nationaliteter og en del børn i udsatte positioner.Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er op til 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.Har du spørgsmål?
Du velkommen til at kontakte pædagogiske leder Henriette Koefoed på 24 96 84 18.Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.Søg via linket senest torsdag den 18. september 2025
Vi holder ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.