Radiograf til Mammografiscreeningsenheden i Fredericia og til Røntgenafdelingen i Middelfart

Region Syddanmark

  • Middelfart, Syddanmark Fredericia, Syddanmark
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 17 dage siden
Bliv en del af vores team af motiverede og engagerede radiografer, i en fast vagtfri stilling, med en arbejdsuge som er 3 dage i Mammografiscreeningsenheden i Fredericia og to dage på Røntgenafdelingen i Middelfart.I Region Syddanmark, med i alt 8 specialiserede screeningsenheder, er det Odense, der koordinerer indkaldelser til mammografiscreening i hele regionen. Vores enhed i Fredericia er en vital del af dette netværk, hvor vi tilbyder screening til kvinder fra hele Sygehus Lillebælts optageområde.Sygehus Lillebælt, som vores afdelinger er en integreret del af, dækker fire lokationer: Middelfart Sygehus, Fredericia Sundhedshus, Kolding Sygehus - Patienternes Akutsygehus, og Vejle Sygehus - patienternes Kræftsygehus. Vores mission på tværs af disse steder er at levere omsorg, sikkerhed og førsteklasses faglighed.I hjertet af alle vores afdelinger hos Sygehus Lillebælt ligger et dybfølt engagement: At skabe et miljø, hvor patienter og deres pårørende føler sig trygge, sikrede og betjente med den højeste faglige ekspertise. Vores mission er at levere hurtig, sikker og professionel diagnostik inden for rammerne af effektiv patientbehandling. Vi stræber efter at være i frontlinjen, når det kommer til anvendelsen af IT, avanceret teknologi og den seneste forskning for at sikre milde og præcise diagnostiske processer, med patienten i centrum.På Sygehus Lillebælt forenes Røntgenafdelingernes og Mammografiscreeningsenhedens kræfter under en fælles afdelingsledelse, hvilket muliggør et tværgående samarbejde, der beriger vores arbejde og patientpleje, hvor og når det giver mening.Mammografiscreeningsenheden i Fredericia:Mammografiscreeningen, strategisk placeret i Fredericia Sundhedshus, udgør vores dedikerede team på syv medarbejdere. Denne dynamiske gruppe deltager i en rotationsordning, der omfatter røntgenafdelingerne i både Vejle og Middelfart. Vi arbejder med kvalitetssikring af mammografiscreeninger, via halvårlig PGMU, dette er b.la. med til at fremme et stærkt og fagligt samarbejde. I screeningsenheden har vi et tæt samarbejde med den kliniske mammografi i Vejle, hvor vi samarbejder med fire radiologer og to lægesekretærer. Vores afdeling står stolt bag omkring 20.000 screeninger hvert år og tjener som et anerkendt praktiksted, for fremtidens radiografer.Røntgenafdelingen i Middelfart:Fra den 1. juni 2024 træder Middelfart Sygehus ind i en ny æra som et Nærhospital, et skift der ikke påvirker Røntgenafdelingens essentielle arbejde. Her fortsætter vi med at levere radiologiske ydelser til de lokale praktiserende læger samt at udbygge vores samarbejde med OUH, Vejle og Kolding Sygehus. Med en omfattende palette af MR- og CT-scanninger, CT-vejledte rygblokader, aktiv deltagelse i forskningsprojekter, og specialiseret udredning af børn med scoliose, er vores afdeling en vital brik i regionens sundhedsbillede. I september 2023 tog vi et stort skridt fremad med lanceringen af den Fælles Ambulante Enhed, som koordinerer ambulante patientforløb på tværs af vores tre matrikler, alt sammen med et klart mål: At sikre lighed i sundhedstilbuddene for alle patienter i Sygehus Lillebælt.Afdeling i Middelfart består af et team af 24 dedikerede medarbejdere, hvoraf 19 er radiografer. Radiografgruppen arbejder ikke i teams, hvilket betyder, at du vil være en del af et enkelt team bestående af divergerende arbejdsopgaver indenfor MR, CT, og DR. Vi sammen sætter gerne din stilling efter hvilke erfaringer og kompetencer du evt. kommer med, samt hvor vi har behov. Hvad angår udstyr er vi udrustet med moderne teknologiske modaliteter, der bl.a. omfatter: tre digitale rum, to ultralydsrum, en CT-scanner og to MR-scannere. Disse modaliteter - i sammenspil med vores ekspertise - sikrer, at vi kan tilbyde en bred vifte af radiologiske undersøgelser.Stillingen:Vi søger en radiograf til en fast vagtfri stilling pr. 1. juli 2024 - eller efter aftale.Stillingen er en fuldtidsstilling med skiftende arbejdssted - Sundhedshuset i Fredericia og Røntgenafdelingen i Middelfart.Vi leder efter dig, der er en:
  • Fagligt dygtig og løsningsorienteret radiograf, som prioriterer patienterne i alt, hvad du gør, og som altid sætter deres behov først i dit daglige arbejde.
  • Ambitiøs fagperson, der drømmer om at blive en del af et tværfagligt team, hvor du kan bidrage til og trives i et travlt, moderne, og spændende professionelt fællesskab.
  • Engageret og stabil medarbejder, der ikke alene møder op med arbejdsglæde og stræber efter den bedste arbejdsdag for dig selv, men også er drevet af et ønske om at sikre, at hver patient får den bedst mulige oplevelse.
Vi ønsker en ny kollega:
  • med dansk autorisation som radiograf
  • med interesse for mammografi
  • brænder for at yde patientservice i topklasse - i Sygehus Lillebælt sætter vi patienten først
  • der arbejder selvstændigt, med høj faglighed og personligt engagement
  • har lyst til udvikling og ser muligheder i forandringer - i Sygehus Lillebælt er der stor aktivitet med forbedringsarbejde
  • der har lyst til at præge den fremtidige udvikling
  • der medvirker til uddannelse af radiografstuderende
Vi kan tilbyde:
  • en vagtfri stilling, 37 timer pr. uge.
  • en rotationsstilling på to matrikler
  • at arbejde med mammografi og DR, CT eller MR
  • fantastiske, faglige og dygtige kollegaer med en uhøjtidelig omgangstone
  • et bredt tværfagligt samarbejde, såvel internt som eksternt
  • et målrettet introduktionsprogram
  • høj grad af uddelegering af ansvar og kompetence
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:Driftsansvarlig i Mammografien - Marie Louise Kaasgaard, mobil 6162 2518Overradiograf - Lone Søndergaard Hansen, mobil 2345 6766Ansøgning og CV samt uddannelsespapirer og andet relevant materiale sendes elektronisk.Ansøgningsfrist: d. 6. maj 2024Forventet ansættelsessamtale tirsdag i uge 20Vi glæder os til at høre fra dig.Sygehus Lillebælt har en ambition om at være Patienternes Sygehus, og hos os kommer patienterne altid i første række. Sygehus Lillebælt består af Kolding Sygehus, som er Patienternes Akutsygehus, Rygcenter Syddanmark i Middelfart, der er Patienternes Rygsygehus, og Vejle Sygehus som er Patienternes Kræft- og Specialistsygehus.
Sammenlagt har Sygehus Lillebælt cirka 60.000 indlæggelser og 522.000 ambulante besøg om året. I alt er vi knapt 5.000 medarbejdere, der på hvert vores område understøtter sygehusets værdier, ambitioner og drift, hvad enten det er med lægefaglig ekspertise i verdensklasse, forskning, sygepleje eller rene gulve.Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. .Der gøres opmærksom på, at Sygehus Lillebælt indhenter børne- og straffeattester i relevante tilfælde. I udgangspunktet vil der blive indhentet børneattest, hvis arbejdet indebærer kontakt til børn. Straffeattester bliver indhentet, hvis arbejdet indebærer løn-, personale- eller økonomiadministration i bred forstand, herunder også indkøb.

Region Syddanmark