Praktisk funderet naturmedarbejder

Billund Kommune

  • Billund Kommune, Syddanmark
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 6 dage siden
Vil du være med til at udvikle naturen i Billund Kommune?Vi søger dig, der er passioneret omkring naturforvaltning og natursagsbehandling, og som vil bidrage til at styrke naturindsatsen. Vi søger en engageret, og gerne praktisk funderet, naturmedarbejder til en stilling, hvor du, sammen med gode kolleger, får mulighed for at sætte dit præg på Billund Kommunes fantastiske natur.Dine opgaver:
Du skal hjælpe med at varetage opgaver på naturområdet, som bl.a. dækker over:
  • Sagsbehandling inden for alle aspekter af naturbeskyttelsesloven (vi deles om opgaverne)
  • Bistå i forbindelse med miljøvurdering og screening, fx ved at vurdere levesteder for bilag IV-arter og påvirkning på Natura2000
  • Projektledelse og økonomiopfølgning på de naturprojekter du får ansvar for
  • Naturvejledning via vores naturskoletjeneste for dagplejere, børnehaver og skoler - hvor du vil medvirke i formidlingen sammen med dine kolleger
  • Samarbejde med foreninger, borgere, virksomheder og andre forvaltninger
Din profil:
Du kommer sikkert med en videregående uddannelse i bagagen - og gerne indenfor miljø eller naturvidenskab. Det kan være skov -og landskabsingeniør, biolog, naturforvalter, jordbrugsteknolog m.fl. Vi ser gerne ansøgere med erfaring indenfor området, men søg gerne, hvis du finder nogle af opgaverne spændende, selvom din erfaring er begrænset på nogle områder. Vi har plads til at hjælpe dig godt på vej med de ting, som du ikke har kendskab til på forhånd.Vi ser gerne, at du kommer med flest muligt af nedenstående kompetencer.
  • Har kendskab til danske naturtyper og gerne basal botanisk kendskab
  • Har kendskab til naturbeskyttelsesloven og erfaring med myndighedsbehandling
  • Har en praktisk tilgang og tænkning omkring den fysiske del af etableringen af naturprojekter
  • Har erfaring med projektstyring herunder også økonomi
  • Har erfaring med naturformidling
  • Evner at prioritere i en travl hverdag samt holde et godt overblik
  • Teamplayer, der er god til at samarbejde både internt og eksternt.
Vi kan tilbyde dig en arbejdsdag med:
  • Muligheden for at arbejde med spændende opgaver og udfordringer inden for naturforvaltning
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø, hvor dine ideer og input værdsættes
  • En kommune i udvikling hvor vi også vægter og værner om naturbeskyttelse, klimaindsatser og biodiversitet
  • Et supergodt og rart arbejdsmiljø med søde og sjove kollegaer
  • Sociale arrangementer og sammenkomster er noget vi prioriterer højt
Vi hjælper hinanden i afdelingen og løser opgaverne i fællesskab. Du skal trives i en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver, mennesker og fagligheder. Vores tværfaglige samarbejde er en væsentlig faktor ift. at Billund Kommune ligger i toppen hvad angår sagsbehandlingstider.Løn og ansættelsesvilkår:
Du vil blive en del af Trafik og Natur, som er en af 7 afdelinger i Teknik, Plan og Kulturforvaltningen. Vi er 13 medarbejdere i afdelingen og dit team hedder Naturteamet. Hér får du 4 gode kolleger, som alle brænder for naturen.Vi forventer at afholde samtaler den 22. og 23. september og at du ansættes pr. 1. november 2025.Ansøgningsfristen er den 17. september 2025.Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn aftales efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.Er du interesseret?
Har vi vakt din nysgerrighed og har du spørgsmål til stillingen, skal du endelig kontakte leder af Trafik og Natur, Peter Borgen, på tlf.: 24 26 95 24 eller mail: pbb@billund.dkVi glæder os til at høre fra dig!>VIL DU MED PÅ HOLDET I BILLUND KOMMUNE?. Vores arbejde med og for børn og unge har gjort, at UNICEF har anerkendt os som Danmarks første Børnevenlige By og Kommune. Det har de bl.a., fordi vi tror på vigtigheden i at forme fremtiden sammen med de børn og unge, der skal leve i den.Samtidig har vi en legende tilgang til arbejde. Vi ønsker nemlig, at arbejdsdagen er fyldt med begejstring, aktiv deltagelse, mening, social involvering og eksperimentering. Tilsammen udgør det legens karakteristika, som har inspireret os til at praktisere det, vi kalder Playful Working.Det er vigtigt for os, at vi møder hinanden i øjenhøjde og skaber løsninger sammen.Hvis du overvejer at søge job i Billund Kommune, går du måske også med tanker om at flytte hertil? På kan du læse mere om dine muligheder som tilflytter til kommunen.Application due17-09-2025Start dateWork hoursPosition categoryPosition categoryTeknik og MiljøWorkplaceHomepage

Billund Kommune