Brænder du for at give børn i udsatte positioner gode oplevelser, og vil du være med til at opstarte og drive Red Barnets familieoplevelsesklub i Køge? Så læs med her.Lige nu søger vi en leder til at starte vores familieoplevelsesklub i Køge op. Familieoplevelsesklubberne er Red Barnets største frivillige sociale indsats i Danmark, hvor forældre og børn i alderen 5-12 år kan få nye venner og positive oplevelser. Som vores nye klubleder vil du samarbejde med vores kommende bestyrelse i Red Barnets lokalforening i Køge.Vi tilbyder dig:
Glæden ved at gøre en forskel for lokale børn og familier
Mulighed for at bruge og udvikle dine ledelsesmæssige kompetencer
En plads i et meningsfyldt fællesskab og verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation
Kompetenceunderstøttende kurser og vejledning
Sparring fra lokalbestyrelsen og Red Barnets sekretariat
Vi forventer, at du:
Vil være med til at opstarte og lede familieoplevelsesklubben
Har lyst til at gøre en forskel for lokale børn og familier i udsatte positioner
Møder børn og familier i øjenhøjde
Brænder for at motivere og lede andre frivillige
Kan sikre et sjovt, trygt og inkluderende frivilligt fællesskab
Er klar på at klare administrative opgaver i forbindelse med drift af klubben
I familieoplevelsesklubberne mødes klubbens deltagere og de frivillige en gang om måneden til fælles oplevelser i lokalområdet. Klubben er et trygt og inkluderende fællesskab, som danner rammen om f.eks. skovture, fisketure, kreative aktiviteter og fejring af højtider som fastelavn og påske. Aktiviteterne afholdes ca. 10 gange om året, typisk en lørdag eller søndag og varer ca. 3-4 timer.Er du interesseret?Send os din ansøgning, dit CV og eventuelle spørgsmål til stillingen via knappen ”Kontakt organisation” her på siden.Vi glæder os til at høre fra dig!I stærke fællesskaber gør vi børn stærkere