Studentermedhjælpere til Sekretariat for Ledelse og KommunikationBrænder du for at arbejde med events og tæt på universitetets øverste ledelse? Eller er du klar til at blive en del af CBS' kommunikation til ansatte og omverdenen?Hos os får du en unik mulighed for at komme helt tæt på CBS' direktion og arbejde med spændende opgaver, der gør en forskel. Du bliver en del af et dynamisk team, hvor dagene sjældent er ens, og hvor du får ansvar og mulighed for at udvikle dig.Sekretariat for Ledelse og Kommunikation (SLK) er en stabsfunktion for CBS' direktion, som ud over rektor består af prorektor, universitetsdirektør, forskningsdekan og uddannelsesdekan. I SLK er dagene sjældent ens, og vi søger studentermedhjælpere, der kan navigere i et højt tempo med mange kollegaer, og samtidig synes, det er spændende at arbejde i nærheden af CBS' topledelse.Om jobbet I sekretariatet arbejder vi bredt med koordinering, rådgivning, kommunikation og events.Som studentermedhjælper i SLK vil paletten af opgaver være bred og indeholder f.eks.:
Planlægning og afvikling af CBS-events, som ofte holdes om eftermiddagen/aftenen
Opsætning af tilmeldingssites og vedligeholdelse af deltagerlister
Besvare mails til CBS' hovedpostkasse
Forberedelse af uddelinger af awards
Bidrage til oplæg for direktionen
Kommunikationsopgaver i bred forstand (både SoMe, web og intern kommunikation)
Ad hoc-opgaver, der giver dig bred indsigt i sekretariatsarbejde
Vi tilpasser opgaverne løbende, så du får mulighed for at vokse med rollen.Vi søger dig, som er
Studerende, med minimum 2 år tilbage af studiet
Struktureret, god til at planlægge og har øje for detaljer
Trives i en afvekslende og til tider travl hverdag
Er service-minded, udadvendt og fleksibel
Fleksibel i forhold til arbejdstider
Hvad bliver du en del afDu kommer til at arbejde på CBS' campus i hjertet af Frederiksberg og bliver en del af SLK. Som stabsfunktion for CBS' direktion er det sekretariatets primære opgave at understøtte CBS' bestyrelse, direktion og organisatoriske udvalg. Vi er p.t. ca. 40 medarbejdere (heriblandt en anden studentermedhjælper) og har en afdelingsledelse bestående af en stabschef og tre teamledere. Vi har en uformel omgangstone med høj faglighed.Vi tilbyderEn fleksibel arbejdsplads, der har forståelse for travle studieperioder. Stillingen er på 15 timer om ugen - nogle gange om aftenen ved eventafvikling.Løn og ansættelsesvilkårStillingen ønskes besat pr. 1. november eller snarest muligt.Ansættelse og aflønning sker i henhold til HK-organisationsaftalen og Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige Område (OAO-Fællesoverenskomst).Der er tale om en fast stilling. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktiv studerende ved en mellemlang (MVU) eller lang (LVU) videregående uddannelse.Yderligere informationerHvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte Line Friis via eller pr. telefon 41 85 26 41.Er du særligt interesseret i at vide mere om de opgaver, der relaterer sig til kommunikation, så kan du kontakte Thomas Fahrenkrug via eller pr. telefon 41 85 26 07.Sådan søger duDu søger stillingen ved at sende ansøgning og CV gennem CBS' ansøgningsportal senest den 22. september 2025. Samtaler afholdes løbende.