
Sygeplejerske søges til Retspsykiatrisk Afsnit P6 i Middelfart pr. 1. december 2025
- Middelfart, Syddanmark
- Permanent
- Fuldtid
- Har du lyst til at arbejde med mennesker, der hele deres liv har været stigmatiseret på grund af deres diagnoser?
- Har du evner til at skabe relationer, og er du god til at deeskalere og bringe dig selv og din viden i spil?
- Brænder du for psykiatrien og det at være sygeplejerske på en helt anden måde end normalt?
- Har du lyst til at være en del af en personalegruppe, der værner om deres faglige kapital og arbejdsmiljø?
I hvert akutafsnit er der integreret lukket og åben funktion med plads til 14 patienter, som alle har en retslig foranstaltning eller afventer samme. Det kan bl.a. være behandlingsdomme, anbringelsesdomme eller andet. Målgruppen er patienter, til udredning af psykisk sygdom eller patienter til behandling af kendt psykisk sygdom.I P6 arbejder vi efter Søren Kierkegaards filosofi ”at møde mennesket, hvor det er”. Vores patienter fortjener at blive mødt som ligeværdige på trods af det svære liv, de har haft. Det kræver, at man er god til at se på det enkelte menneske uden fordomme og holdninger. Alle vores patienter har en forhistorie, og for os er det vigtigt at se mennesket bag sygdommen og ikke deres domme.
Vi er en personalegruppe bestående af 35 medarbejdere af forskellige faggrupper og personligheder. Vi går meget op i at have et fælleskab, som giver plads til, at man kan diskutere fagligt og fælles finde en løsning, der gavner patienten bedst.
Vores værdier ”Respekt, Faglighed og Ansvar” er grundpilene i vores hverdag. Det giver sig til udtryk ved at have en effektiv struktur, og prioritere affektregulering og en anerkendende tilgang højt. Dette gør brugen af tvang begrænset i P6.
Vores normering er 7 medarbejdere i dag- og aftenvagt samt 3 medarbejdere om natten.
Vi arbejder i teams og tror på, at patienterne har gavn af selv at være med til at sætte mål for indlæggelsen. Vi er i gang med implementering af Guidet Egen Beslutning, og har gode resultater med det. Vi bruger IVT-teams i hele huset og tager udgangspunkt i Safewards.Du vil komme til at arbejde 37 t/uge i blandede vagter i en vagtplan (færre timer kan ønskes), hvor du selvfølgelig får indflydelse på et ønskerul.
Weekendarbejde er hver anden weekend i 8. timers vagt el. hver 3. weekend i skiftevis 12. timers vagt.Har du lyst til at blive en del af P6, ser vi gerne, at:
- Du har et åbent sind, og ser mennesket fordomsfrit
- Du er tålmodig og tager ansvar
- Du er ærlig og handlekraftig
- Du i tilspidsede situationer bevarer roen og er tilstede
- Et fagligt miljø, der er præget at nysgerrighed og innovation
- 4-ugers introduktionsprogram (8 uger for nyuddannede)
- Et afsnit hvor psykiatrien er i rivende udvikling
- Daglige refleksioner og faste teammøder med mulighed for supervision hver 5. uge
- Et krævende, men spændende speciale med gode muligheder for efter- og videreuddannelse
- En arbejdsplads hvor vi ved, at vi er gode sammen, og derfor dyrker fællesskabet højt
- En arbejdsplads hvor man vægter at have det sjovt sammen med hinanden og patienterne
- Hvorfor du skal være vores nye kollega
- Hvad du står for som sygeplejerske
- Hvilke kompetencer du kan byde ind med
- Vedlæg uddybende CV og anden relevant dokumentation
Region Syddanmark ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (10 år tilbage) med indhentet samtykke fra dig.Vi glæder os til at møde dig.Din ansøgning skal indeholde CV, uddannelsesbevis samt gerne dokumentation for tidligere ansættelser/erfaringsdato.Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattester i relevante stillinger. Som udgangspunkt indhentes en offentlig straffeattest ved alle patientrelaterede ansættelser og en privat straffeattest ved beskæftigelse med løn, regnskab, budget og økonomi. Børneattester indhentes, hvis arbejdet indebærer kontakt med børn under 15 år.Psykiatriområdet er et af Region Syddanmarks fire hovedområder: sundhed, psykiatri, socialområdet og regional udvikling. Psykiatrien i Region Syddanmark yder det regionale behandlingstilbud til patienter med psykiatriske lidelser og har afdelinger og lokalpsykiatri fordelt i hele regionen. Området tæller cirka 3.000 medarbejdere, og budgettet er cirka 1.9 mia. kr. Hvert år udskrives 12.000 patienter fra psykiatrien, og der gennemføres omkring 400.000 ambulante besøg. Cirka 42.000 syddanskere er i kontakt med psykiatrien i Region Syddanmark hvert år.