Vil du hjælpe en 9-årig dreng, med at begynde til en fritidsaktivitet?

LIViTrivsel

  • Odense, Syddanmark
  • Frivillig
  • Fuldtid
  • 17 dage siden
I LIV søger vi i øjeblikket målrettet efter en person, der har lyst til at være en brobyggende mentor for en 9-årig dreng, der har brug for støtte til at få kontakt til, og begynde til en/flere fritidsaktiviteter - er det dig vi leder efter?I LIV søger vi i øjeblikket målrettet efter én person, som har lyst til at være en brobyggende mentor for en 9-årig dreng, som har det svært - med tiltrædelse snarest muligt!Rollen som brobyggende mentor: Som brobyggende mentor bliver du tilknyttet én familie og hjælper barnet/den unge og deres familier med at blive en del af fællesskaber. Du støtter familien ud fra deres specifikke situation, f.eks. ved at følge dem til aktiviteter, deltage i skolemøder eller have meningsfulde samtaler derhjemme. Du behøver ingen specifik uddannelse – det vigtigste er, at du har empati, tålmodighed og lyst til at gøre en forskel.I denne specifikke situation, leder vi efter dig, som kan se sig selv i rollen for som brobyggende mentor, og som har lyst til at være en stabil og nærværende voksen for en 9-årig dreng med masser af energi og fart på. Du skal kunne møde ham i øjenhøjde, være tålmodig og turde være med på hans tempo – samtidig med at du kan skabe ro og tryghed i relationen.Drengen har brug for støtte til at komme i gang med fritidsaktiviteter, og det vil være din rollen, støttet af LIV, at tage kontakt til nogle fritidstilbud og følge drengen derhen, og måske selv deltage de første par gange, så han bliver ført godt ind i tilbuddet, og på sigt kan deltage uden dig. Der kan også forekomme andre opgaver og typer af støtte i forbindlese med forløbet - men fritidsaktiviteter vil være den primære opgave.Din profil:Vi ser gerne at du har erfaring med målgruppen, har gåpåmod i forhold til den specifikke rolle, og gerne selv er typen med krudt i røven, der har svært ved at sidde stille, samtidigt med at du kan være en stabil og nærværende voksen, som kan møde drengen i øjenhøjde.Du er gerne en mand mellem 18-30 år, men det er ikke et krav - hvis du kan se dig selv i rollen, og mener at du er et godt match - så er alder og køn underorndet.Normalvis varer et mentorforløb i LIV 6 måneder, men i dette tilfælde, kan det være, at det er kortere - du skal derfor kun kunne binde dig i minimum 3 måneder.💡 Hvad får du som mentor?At være frivillig i LIV kommer med mange fordele. Vi værner om en positiv og støttende frivillig kultur, hvor du både kan styrke dine faglige kompetencer og udvikle dig personligt. Som frivillig hos os får du blandt andet:
  • Muligheden for at gøre en forskel for børn, unge og deres familier.
  • Et stærkt socialt og fagligt fællesskab.
  • Grundig oplæring og løbende støtte i mentorrollen
🕒 Hvad kræver det af dig?Som mentor kan du afsætte 3-6 timer om ugen i minimum 3 måneder for at støtte familierne. Herudover skal du være over 18 år, fremvise ren børne- og straffeattest og kunne snakke/skrive på dansk.Du skal være motiveret for at engagere dig i rollen fordi du brænder for at hjælpe børn og unge, der har brug for støtte i en periode, til at komme godt videre.Er du klar til at gøre en forskel?Som brobyggende mentor får du en fleksibel og meningsfuld rolle, hvor du virkelig kan gøre en forskel. Du har mulighed for at sætte dit eget præg på opgaven og bidrage til at skabe arrangementer og aktiviteter, der styrker både familiernes trivsel og samarbejdet blandt de frivillige.Læs mere om mulighederne som mentor i LIV og ansøgningsprocessen på vores hjemmeside:Eller i denne pdf:I din ansøgning skal du skrive, at du søger rollen som brobyggende mentor for denne speicifkke 9-årige dreng :)Har du tvivl eller spørgsmål?Tøv ikke med at skrive en mail og/eller ringe til os - du kan også komme ind til en uformel samtale, hvor vi snakker mere om den specifikke rolleEr du ikke selv interesseret, men kender du nogen, der kunne være?Ville din bror, søn, bedste ven, kollega, studiekammerat eller andre være perfekt i rollen? Så prik ham/hende på skulderen, og del gerne opslaget med dine netværk, så vi finder den helt rigtige person til rollen.Om LIVForeningen LIV i Trivsel, kaldet LIV, arbejder for at fremme mental sundhed og trivsel for børn og unge. Sidste år har foreningen modtaget midler fra Social og Boligstyrelsen til projektet Med i LIVet. Vores mål er tydelig: Vi er dedikerede til at hjælpe børn, unge og deres familier med at skabe varige positive forandringer i hverdagen og styrke deres plads i fællesskabet.Vi tilbyder dig, som ønsker at være frivillig mentor i projekt Med i LIVet, en enestående mulighed for at gøre en forskel for børn og familier på Fyn, der står i en svær livssituation. Gennem meningsfuldt og nærværende arbejde bliver du en vigtig støtteperson, der hjælper familier med at håndtere udfordringer og til at børn og unge kan deltage i sunde fællesskaber. Som frivillig bliver du samtidig bliver du en del af et fagligt og socialt engageret fællesskab, der arbejder for at skabe positive forandringer for børn, unge og familier.

Frivillig Job