Servicetekniker til laserskæremaskiner - Jylland/Fyn

pro&co

  • Horsens, Midtjylland
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 1 måned siden
Er du en dygtig servicetekniker, der elsker udfordringer og samtidig har et stort servicegen?Vi søger en selvstændig og engageret medarbejder med interesse for avanceret og hurtigt udviklende teknologi inden for pladebearbejdningsmaskiner. AMADA er en verdensomspændende producent af bl.a. laserskære-, stansemaskiner og kantpressere. Da en betroet medarbejder har besluttet at gå på pension, søger de nu en servicetekniker til at fortsætte det gode samarbejde med kunderne.Om jobbet
Som servicetekniker er du ansigtet udadtil og kundernes vigtigste partner, når AMADAs laserskæremaskiner skal serviceres og repareres. Du er problemløseren, der klarer udfordringerne og yder den nødvendige service, så kundens udstyr kører optimalt.Du kører ud fra din bopæl, som med fordel kan være i Midtjylland. Din arbejdstid bruger du i bilen eller på at servicere kunderne, som er fordelt i Jylland og på Fyn. Sammen med en servicekoordinator planlægger du selv dine opgaver frem i tiden. Ved nedbrud eller anden akut opgave hos dine kunder, vil du dog skulle omprioritere dine opgaver. Opgaverne, du bliver ansvarlig for, er både store og små, fra få timer til flere ugers varighed. Nogle opgaver kræver, at du er væk hjemmefra flere dage ad gangen, svarende til ca. 20-40 overnatninger om året.Opgaverne
  • Fejlfinding ved hjælp af blandt andet el-, pneumatik- og hydraulikdiagrammer
  • Varetage skemalagte serviceopgaver, ny installationer og maskinflytninger
  • Håndtering af hasteopgaver, som f.eks. nedbrud på maskinerne
  • Undervisning og support af kunderne efter installation eller opdatering
Du bliver en del af et dansk serviceteam på 8 teknikere. På lokationen i Horsens har du derudover 12 kollegaer til rådighed fordelt på software support, service, salg og økonomi.Da produkterne er af høj kompleksitet, forventes der en længere oplæringsperiode. Der vil blive lagt en plan for dig, som bl.a. omfatter undervisning og træning hos AMADAs specialister på produktionsstederne i udlandet. Der vil løbende være opfølgningskurser for at sikre, at du er opdateret på nyeste viden.Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet industrielektriker, automatikmekaniker eller tilsvarende. Du kan være nyuddannet eller erfaren – det vigtigste er, at du har fagligheden i orden og har erfaring med at arbejde som servicetekniker.
  • Kendskab med el-, pneumatik- og hydraulikstyringer
  • God viden om mekaniske systemer
  • Har evnen til at bevare overblikket og prioritere dine opgaver, også i pressede situationer
  • Er selvstændig af natur og tager ansvar for dine opgaver, men søger gerne sparring hos dine kollegaer
  • Tillidsvækkende og befinder dig godt i en rådgivende rolle
  • Kan begå dig på engelsk i skrift og tale
  • Har kørekort kategori B
Virksomheden tilbyder
AMADA er stolte af, at næsten halvdelen af de ansatte har været i virksomheden ti år eller længere. Dette som et resultat af medarbejderinddragelse og -udvikling. Hos kunderne er AMADA kendt som et high-end produkt, og som medarbejder repræsenterer du dermed god kvalitet og skal sikre, at den gode service følger med.Som servicetekniker tilbydes du en fuldtidsstilling med fast timeløn. Derudover tilbydes du en pensionsordning med dertilhørende sundhedsforsikring. For at kunne udføre dit arbejde får du stillet bil, pc og mobiltelefon til rådighed.Om AMADA
AMADA Denmark er en del AMADA-gruppen, der på verdensplan har ca. 10.000 ansatte. De sælger og servicerer CNC-styrede maskiner til den pladebearbejdende industri. Med hovedsæde i Horsens, dækker de det danske marked samtidig med, at de har et meget tæt samarbejde med deres kolleger i Sverige, Norge og England. Se mere:Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV til PRO&CO, som varetager rekrutteringen til denne stilling for AMADA Denmark, allerede i dag via knappen ”Søg stillingen” herunder.Ansøgningerne behandles og der indkaldes til samtaler løbende.

pro&co

Lignende jobs

  • Konecranes Demag A/S søger Servicetekniker

    Konecranes A/S

    • Horsens, Midtjylland
    Da flere og flere kunder efterspørge hjælp fra Konecranes Demag A/S, søger vi en nye kollega i vores dygtige serviceteam i jylland. Så er det tid til forandring eller nye udfordrin…
    • 15 dage siden
  • Servicetekniker til laserskæremaskiner - Jylland/Fyn

    PRO&CO A/S

    • Horsens, Midtjylland
    Er du en dygtig servicetekniker, der elsker udfordringer og samtidig har et stort servicegen? Vi søger en selvstændig og engageret medarbejder med interesse for avanceret og hurt…
    • 1 måned siden
  • Ejendomsservicetekniker, lærling

    Danish Crown

    • Horsens, Midtjylland
    05/03/2024 DNK-Horsens Ejendomsservicetekniker, lærling Ser du en fremtid som ejendomsservicetekniker og ønsker en læreplads med mulighed for fremtidig fastansættelse, så læs…
    • 1 måned siden