Bliv Frivillig i Café Lærken og støt op om børn og unge indlagt i psykiatrien

Ungdommens Røde Kors

  • Odense, Syddanmark
  • Frivillig
  • Fuldtid
  • 1 dag siden
Vil du gøre en forskel for børn og unge, der er indlagt i psykiatrien, ved at skabe et åndehul med hyggeligt samvær og sjove aktiviteter, som kan lede tankerne væk fra sygdom og behandling? Så er det dig vi leder efter!Hvem er vi?I samarbejde med Odense Psykiatri og Ungdommens Røde Kors, tilbyder Café Lærken muligheden for at støtte op om, og skabe et frirum for, børn og unge indlagt i psykiatrien.Café Lærken er tænkt som et personalefrit miljø, der giver de unge mulighed for at være sammen udenom sygdom og diagnoser. Børne – og Ungdomspsykiatrisk afdeling har plads til 22 patienter. Vi har patienter fra 6-19 år indlagt i afdelingen, som alle prøver at navigere i børne- og ungdomslivet oveni en svær livssituation.Dit udbytte – de unges gevinst:
  • Du bliver uddannet og grundig forberedt på din rolle i Café Lærken.
  • Du bliver en del af et seriøst og sprudlende frivilligt team, som gør en forskel for børn og unge med en svær hverdag.
  • Du bliver en del af en energisk gruppe, der sætter det sociale samvær højt.
  • Muligheden for at afprøve dig selv, samt at udvikle dine sociale og menneskelige kompetencer.
  • Du har indflydelse på og medansvar for planlægning og formidling af aktiviteterne i Café Lærken.
Vi forventer at du:
  • Er mellem 18-35 år.
  • Deltager i vores obligatoriske uddannelsesdag.
  • Tager minimum 2 vagter om måneden.
  • Deltager i gruppemøder og fællesmøder.
  • Har lyst til at engagere sig socialt i en stor homogen, og aktiv frivilliggruppe.
  • Har forståelse og empati for de unges situation.
  • Du binder dig minimum et år, i perioden december 2023 til december 2024. Vi håber selvfølgelig at du bliver lidt længere.
Lyder det som noget for dig?For at blive frivillig skal du sende en motiveret ansøgning samt CV, senest fredag den d. 1. december, via formularen ”Kontakt organisation”.Her er det vigtigt, at du skriver lidt om dig selv. Det kan fx være om:
  • Din baggrund (uddannelse, job, anden frivilligerfaring)
  • Dine interesser
  • Din motivation for at være frivillig.
Information om gruppesamtaler følger.Læs mere på vores facebookside @cafelaerkeneller her:

Frivillig Job